Vi søger en senior udvikler med flere års Sitecore erfaring. Du skal være fagligt i top og være med til at udvikle Danmarks mest ambitiøse digitale løsninger og webapplikationer sammen med vores højt kvalificerede og dygtige udviklingsafdeling.

Læs mere om stillingen

Vil du være vores nye kollega?

Hvis du er interesseret i stillingen, så send en ansøgning til job@1508.dk inden den 19. marts 2010. Du er også meget velkommen til at sende opslaget videre i dit netværk, hvis du kender nogen, som kunne være interesserede.

Identitets- og webprojektleder

Vi søger en dygtig projektleder med minimum fem års branche-erfaring inden for konceptuelt stærke digitale løsninger, som brænder for design og udvikling af identiteter med de digitale medier som omdrejningspunkt.

Læs mere om stillingen.

Digital senior projektleder

Vi søger en dygtig projektleder med minimum fem års brancheerfaring inden for konceptuelt stærke digitale løsninger, såsom websites, intranet og applikationer inklusiv teknisk implementering.

Læs mere om stillingen.

Konceptdesigner

Vi søger en talentfuld konceptdesigner med minimum tre års erfaring, som kan udtænke og kommunikere et idékoncept og efterfølgende eksekvere det ud på flere medier. Du har fingeren på pulsen, når det kommer til trends og teknisk forståelse, og ser internettet, mobilen og nye digitale medier som en designmæssig legeplads.

Læs mere om stillingen.

Vil du være vores nye kollega?

Hvis du er interesseret i en af stillingerne, så send en ansøgning til job@1508.dk inden den 17. marts 2010. Du er også meget velkommen til at sende opslaget videre i dit netværk, hvis du kender nogen, som kunne være interesserede.

Umbraco CMS er fyldt fem år, stort tillykke.

Fem-årsdagen den 16 februar blev fejret i USA (Seattle, Corvallis), Sydney, Oslo, London, Holland, Stockholm, Århus - og i København var vi de stolte værter.

Der var 65 tilmeldte til arrangementet hvor vi udover en projektor til præsentationer og indlæg også havde en ekstra projektor dedikeret til at vise twitter updates vedrørende fødselsdagen, på den måde kunne man nemt følge fejringen verden over.

Til at vise twitter updates brugte vi Brightkite Wall som man stadig kan se.

Umbraco er et content management system (CMS), som er baseret på .Net. Umbraco er oprindeligt et dansk open source projekt, som er startet af Niels Hartvig. Umbraco er stabilt, nemt at implementere i, enkelt at anvende og uden designmæssige begrænsninger. Som de første i verden opfyldte 1508 for to år siden kravene for at blive Certified Solution Provider Umbraco.

Kære 1508-ven

Hos 1508 er meget glade for julelege, og i år tager vi jule-løjerne online. Vi håber, at du vil være med til at lege med. Derfor vil vi gerne invitere dig og dine venner til at deltage i vores pakkeleg.

Fede julepræmier
Der vil være tre spillerunder frem til den 22. december. Du tildeles op til seks slag om dagen i hver runde. I løbet af runden kan du stjæle og få stjålet pakker. Hvis du stadig har din pakke, når runden er omme, har du vundet den! Gaverne spænder indenfor kategorierne design, teknologi og ikke mindst kærlighed til økologiske og bæredygtige tiltag.

Tilmeld dig nu og vær med fra start
Det er selvfølgelig ganske gratis at deltage – og alle er velkomne! Skynd dig at sprede pakkespillet til dit netværk, så de kan få del i præmierne – og du kan få fornøjelsen af at stjæle fra dem, som du holder af.

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul!

Bedste julehilsner

Alle i 1508
Design in love with Technology

1508 søger ny kollega!

Erfaren UX informationsarkitekt
Vi søger en konceptuel stærk informationsarkitekt med flere års erfaring inden for digitale løsninger, som kan være med til at udfordre de digitale måder at tænke og interagere på.

Læs mere om stillingen.

Interesseret? Send en ansøgning til job@1508.dk. Du er meget velkommen til at sende opslaget videre i dit netværk, hvis du kender nogen, som kunne være interesserede.

1508 søger ny kollega!

Sitecore udvikler til support og videreudvikling
Vi søger en kompetent Sitecore-udvikler til at supportere og videreudvikle nogle af Danmarks største og mest ambitiøse webløsninger.

Læs mere om stillingen.

Interesseret? Send en ansøgning til job@1508.dk. Du er meget velkommen til at sende opslaget videre i dit netværk, hvis du kender nogen, som kunne være interesserede.

I en tid hvor enhver kriseramt mediekonsulent synes at råbe “SOCIALE MEDIER! SOCIALE MEDIER!” til alle der gider lytte, er det velgørende når en skeptiker melder sig på banen.

Sociale medier. Selvfølgelig er de kommet for at blive. Dialogen mellem brugere - og mellem bruger og virksomhed.

Med et håndfast farvel til den velopdragne, passive og autoritetstro menigmand foran Danmarks Radios OBS-indslag, og et “Yo dér!” til den rastløse teenager mellem 12 og 64, der til stadighed vil have relevante og anvendelige værktøjer til sin fortløbende identitetsdannelse. Som er tilstede online 24/7 og indgår i fællesskaber, meningsudvekslinger og snartsagt aldrig slipper tastaturet.

Nyt verdensbillede?
Jo tak, verden har ganske rigtigt ændret sig siden 1950’erne, og hvis nogen skulle have overset det, gør de da klogt i at tilegne sig det “nye” kommunikationsmindset.

Det er der rigtig mange, - gentager - rigtig mange sociale mediekonsulenter, der har skrevet om på nettet. Og man skal ikke særlig langt ned i Googles søgeresultater for “sociale medier” før man bliver pænt rundtosset. Klogere bliver man imidlertid sjældent.

De selvbestaltede medieeksperter kan nemlig fint blive enige om, at det handler om brugeren og ikke om virksomheden. Om at lytte, samtale, inddrage og bladi bladi blah.

Velgørende skeptiker
Men de kommer ofte til kort, når de skal blive konkrete. Jo, tak: Facebook, blogs, RSS-feeds og Twitter. Fantastiske værktøjer og medrivende medietjenester. Men til ethvert formål og til enhver tid?

Nej, synes den amerikanske mediekonsulent Blair Ens at sige, nej, nej, nej.

I artiklen “Confessing my social media sins” kaster han et kritisk blik på den smådogmatiske måde, som især konsulenter har det med at ture frem med, når det kommer til corporate brugen af sociale medier. Han tager fornuftigt nok udgangspunkt i sine egne online vaner fremfor de mange forkromede must-haves, som hans branche er så leveringsdygtig i.

Ens bruger fx aldrig selv RSS-feeds. “We have a finite capacity to percieve, and the more we let in, the more dulled we become”, som han skriver: “Nobody gets a steady stream into my brain. Nobody”.

Om den meget udbredte “konversations-metafor”, som ofte bruges til at indkredse kommunikationssituationen online har Ens en tilsvarende opfattelse: “I like that life, work, learning is now one big conversation, but sometimes I don’t want to converse. I value perspectives that make me think and force me to re-examine my own perspective”, skriver han, “but I’ve noticed that the bigger a conversation gets, the dumber it becomes”.

Broadcast will be broadcast
Herpå hylder Ens en privat blogger, der ganske uhørt for bloggosfæren ikke tillader kommentarer på sin blog. Modig mand, ham bloggeren!

Ens antyder endvidere et paradoks ved Twitter-kulturen, som går på, at vi snarere end at følge og lytte til hinanden bruger Twitter som private broadcast-platforme.

At vi dybest set ikke gider følge nogen, men til gengæld forestiller os, at alle læser med, når vi kvidrer om morgenens blødkogte æg. Holder den antagelse? Jeg er ikke sikker. Men den er i hvert fald en omtanke værd.

Bryd reglerne – og bryd så reglerne
Pointen er, at vi ikke skal erstatte ét forældet kommunikationsdogme med et andet. At virksomheder ikke nødvendigvis bør være til stede hvor som helst, når som helst – med mindre det giver mening. Med andre ord: Sociale medier er ikke en undskyldning for at stoppe med at tænke.

For selvfølgelig skal corporate kommunikation tage udgangspunkt i brugerne. Men hvis man som afsender mærker efter, hvad man selv tænder på, brænder for eller går kold over - så er der en god sandsynlighed for, at andre har det på samme måde.

Social Medieopsang
Midt i landskabet af uforpligtende kvidrende, sociale medietenorer tror jeg vi har fundet vores egen mediekonsulenternes “C.V. Jørgensen”. Som kan stikke en kæp i hjulet på de til tider lidt for smarte, lidt for selvtilfredse, lidt for hurtige konsulentcykler. Nej, hvor dejligt.

For hvor bliver brancher og vidensfelter bare 100 gange mere spændende, når man tillader sig selv at stoppe op og overveje, om de mange meninger om dette eller hint har noget på sig – eller om det bare er online luft.

Dansk Design Center åbner 25. september en udstilling under parolen ‘Smart Use of Energy’. Som titlen indikerer, så handler udstillingen om nye energiformer, og om hvordan vi får gjort vores adfærd mere klimavenling.

Som led i udstillingen har centret givet fire designbureauer en udfordring: Kan I på 24 timer udvikle designløsninger, der får danskere til at vælge el-biler og elske vindmøller?

Jo tak, det lyder spændende sagde vi her i 1508 og tog handsken op sammen med vores gode kolleger i DesignIt, Harrit-Sørensen og Goodmorning Technology. Vores fælles indsats skal være en del af udstillingen, og de rammer vi har fået er begrænset til fire A0-boards samt en video fra processen.

Vores udgangspunkt for opgaven var nogle design-spørgsmål formuleret af en række klima-kloge personer med Connie Hedegaard i spidsen, som på en workshop havde arbejdet med elbiler, vindmølleenergi og brugeradfærd.

Lad det være sagt med det samme. 24 timer er forbandet kort tid at nå gennem analyse, strategisk afklaring, konceptudvikling, prototyping og eksekvering. Men hold op det er sjovt at bringe sin proces ind i en så ekstrem ramme, og det udfordrer i den grad både processer, metoder og leverancer.

Vi samlede et tværfagligt team og fik repræsenteret kompetencer som spænder fra etnologi over interaktionsdesign til servicedesign. Og så gik det ellers over stok og sten med et væld af iterationer ud fra formen afklaring-idéudvikling-prototyping.

Med uret tikkende i baggrunden blev mange både gode og mindre gode ideer valg bort, da vi havde besluttet at ekskvere på et enkelt koncept og ikke bare vise mangfoldigheden af ideer. Vores bærende idé kom til at hedde ‘NemBil’.

NemBil er et servicekoncept, der vender op og ned på de grundlæggende præmisser for et bilkøb. Du køber ikke en bil, du køber en service. Men det er stadig din bil. Med NemBil imødekommer vi de mange spørgsmål, som skaber utryghed i forhold til køb af elbiler: Kan den køre langt nok på en ladning? Er teknologien moden? Er det ikke ret dyrt? Hvad får man får en brugt elbil? osv.

Men besøg DDC fra den 25.9. og vurdér selv, om du er parat til en NemBil.

But why.

Hele projektet er fra starten dødsdømt, fuldstændig som second life var det.

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=24778013&fbs

Jeg vil tillade mig at citere min tidligere kollega Jakob Kahlen:

“Please, brug nu jeres marketingkroner på at skabe værdi for jeres virkelige kunder på jeres rigtige websites i stedet for at kaste penge efter fancy proprietære projekter.”

Den spændende 3d verden er afprøvet, og en 3d-verden uden mål og indhold for brugeren er på pågældende tidspunkt fuldtændig ubrugelig.

Gennem webevolutionen har der været en tendens til et skifte frem og tilbage mellem backend og frontend. Afhængigt af hvilken, der i perioderne var sværest at duplikere, har vigtigheden af enten algoritmer eller data haft et forretningsmæssigt fokus frem for den anden forårsaget af udbud og efterspørgsel.

Webhistorien

Under Web 1.0 dominerede beskyttede programmer og organisationerne med de bedste softwarefunktioner (backend, algoritmer osv.) var styrende, mens selve dataen generelt ikke var i særligt fokus. Dette skyldes sandsynligvis en tankegang dannet i en tid med lidt lagerplads, processerkraft og derved muligheder – samt inden massebrugerens aktivitet på internettet.

Med Web 2.0 skiftede tendenserne og ændrede organisationernes fokus til den anden side af ligningen: data. Open source resulterede i et paradigmeskift væk fra de traditionelle software- og forretningsmodeller, og lukket ”ejerskab” betragtes herefter næsten som et fejltrin i en webproduktion. I denne frontend-periode var fokus på erhvervelsen af data og hvordan disse informationer kunne udnyttes til en kommerciel fordel. Som et resultat opstod mange services, der forsøgte at bevare sin fordel gennem brugertilknytninger og sociale relationer.

For Web 3.0 tegner sig nu endnu et fokusskift, denne gang tilbage til backend og software igen. Modsat i Web 1.0 opfordrer det teknologiske potentiale i det semantiske web til at gøre data både frit tilgængelig og struktureret, hvorved der skabes nye muligheder for anvendelsen. Dette er et paradigmeskift væk fra tankegangene om beskyttelse og ejerskab – karakteristisk for både Web 1.0 og Web 2.0. Med udgangspunkt i Web 2.0s frontend tilbyder den semantisk backend markante forbedringer af eksisterende produkter og services – og medfører således alternative indtjeningsmuligheder i Web 3.0.

Som et pendul svinger tendenserne efter Web 3.0 således frem mod Web 4.0 og peger på frontend igen. Der eksisterer endnu en masse teorier og bud på et kommende Web 4.0, hvilket gør emnet til et helt kapitel for sig. Det vil derfor blive behandlet i et separat blogindlæg, der tegner tendenser og fremtidsforudsigelser for næste årti i webudviklingen.

Nye brugstendenser medfører nye markedsvilkår

Med de sociale egenskaber introduceret i Web 2.0 ændrede peer-produktionen på eksisterende markedsvilkår og forretningsmodeller for Web 1.0. Blogs, chat-rum, wikis, søgemaskiner, auktioner, reklamer, P2P download og personlig transmittering repræsenterede nye måder at underholde, kommunikere og interagere på internettet. I hvert tilfælde bliver den traditionelle passive køber af redaktionelt stof og reklamevarer til en aktiv, deltagende rolle i værdiskabelsen. Som en uundgåelig følge, trues de traditionelle måder at drive forretning online.

For de virksomheder, der tilpassede sig de skiftende tendenser (udnyttelse af Web 2.0’s masse-samarbejde), medførte det nye enorme forretningspotentialer. For individer og små producenter opstod der ligeledes en ny forretningsæra ikke tidligere set. Brugerne blev selv en del af økonomien – et enormt globalt netværk af specialiserede producenter af viden, der deler og udveksler services for underholdning, livsnødvendigheder og læring. Dette beskriver den magt almindelige mennesker som forbruger, medarbejder, online-communitymedlem etc. i dag besidder for at skabe innovation og ny værdi på det globale marked.

Et nyt økonomisk demokrati opstår med Web 2.0, hvor vi alle har en ledende rolle. Det tager udgangspunkt i at være åben overfor omverden, skabe innovation i sammenspil (særligt med kunderne) og dele tidligere beskyttet ressourcer (som f.eks. data, viden og ekspertise). Således opstod nye forretningsmodeller i overgange fra Web 1.0 til Web 2.0, hvorved mange af reglerne for konkurrence krævede en omskrivning. For Web 3.0 stiller de nye tekniske muligheder og vilkår for værdiskabelse at krav til revurdering eller tilpasning af traditionelle forretningsmodeller for webindustrien.

Traditionel reklameindtjening udfases

Indtægtskilden for mange kommercielle sites i Web 1.0 og Web 2.0 har gennemgående bygget på en generel webforretningsmodel: Ved at forøge trafikken på et website, forøges tilsvarende indtægten fra reklame. Den blandede indholdsgenerering i Web 2.0 har dog haft negative indflydelse på værdien: ”Most rely on display advertising - a.k.a. banners - to make money. But marketers have cooled to display ads on the web, and they’re especially skeptical of such advertising on social-networking sites.” [fra artiklen Web 2.0 is so over. Welcome to Web 3.0].

Web 2.0’s brugergenerede indhold skaber så mange websider med varierende sidevisninger, at der ikke længere kan forlanges samme pris som f.eks. på portaler. Eksempelvis kan Yahoo!s nyhedssite taksere ca. 30 gange mere for en bannerreklame end Facebook, sandsynligvis pga. at målgruppen er mere specificeret og visningen af den enkelte reklame højere. Hvis en bannerreklame eksisterer på 1.000 websider, vil i gennemsnit mellem to og fem klikke på banneret for at lære mere. Dertil kommer, at disse to-fem ikke partout resulterer i salg.

Med mindre eksisterende produkter og forretningsmodeller tilpasser sig egenskaberne til de kommende webtendenser, risikerer de at låse sig fast og lide samme skæbne som under dot-com krisen i Web 1.0. Reklamebannerne er et eksempel på, at eksisterende forretningsmodeller risikerer at miste sin værdi, når teknologien og brugerne ændre på virksomhedernes omverden.

To primære tendenser for Web 3.0 peger mod: dels at udnytte den fulde styrke af digital globaliseringen og dels servicering af kunderne én til én gennem personalisering. Læs meget mere om disse tendenser i kommende blogindlæg - så hold dig tæt.