SKUNK 03

dsc_8241.JPG

I dag er SKUNK-dag 03. Det er den tredje i rækken af dage, hvor alle medarbejdere i 1508 er dedikeret til skuffe-projekter i alle afskygninger – fra krammebogstaver til sustainable design, indretning af det perfekte kreative miljø, markedsføringstiltag, skalerbart design og undersøgelse af API´er for sociale netværk m. fokus på Facebook. Alle skunk-projekter tager udgangspunkt i 1508s strategiske målsætninger, hvilket sætter nogle grove retningslinjer for projekterne – ellers er rammerne ret frie, enten inde eller ude af huset og tværfagligt. Hvorfor gør vi det? Primært for at skabe rum for leg, kreativitet og skøre ideer. Ved at dedikere nogle dage til vores særlige interessefelter får vi mulighed for at søge yderligere inspiration og dygtiggøre os.

Dagen starter vi med fælles morgenmad (fra Lagkagehuset – uhmm). Derefter arbejder vi i vores respektive grupper en hel dag kun afbrudt af frokost. Kl.16.00 præsenterer vi vores projekter for resten af virksomheden efterfulgt af en lille fredagsbar – i dag inkluderer den 1508 BordtennisOpen.

Resultaterne fra SKUNK vil løbende blive vist her på bloggen :0)

One Response to “SKUNK 03”

  1. Hey Ho ! - En blog om Innovation og lidt til » Kom i gang… Says:

    [...] “Ved at dedikere nogle dage til vores særlige interessefelter får vi mulighed for at søge yderligere inspiration og dygtiggøre os.” http://www.15all.net/2008/01/25/skunk-03/ [...]

Leave a Reply