1508 søger ny kollega!

Sitecore udvikler til support og videreudvikling
Vi søger en kompetent Sitecore-udvikler til at supportere og videreudvikle nogle af Danmarks største og mest ambitiøse webløsninger.

Læs mere om stillingen.

Interesseret? Send en ansøgning til job@1508.dk. Du er meget velkommen til at sende opslaget videre i dit netværk, hvis du kender nogen, som kunne være interesserede.

I en tid hvor enhver kriseramt mediekonsulent synes at råbe “SOCIALE MEDIER! SOCIALE MEDIER!” til alle der gider lytte, er det velgørende når en skeptiker melder sig på banen.

Sociale medier. Selvfølgelig er de kommet for at blive. Dialogen mellem brugere - og mellem bruger og virksomhed.

Med et håndfast farvel til den velopdragne, passive og autoritetstro menigmand foran Danmarks Radios OBS-indslag, og et “Yo dér!” til den rastløse teenager mellem 12 og 64, der til stadighed vil have relevante og anvendelige værktøjer til sin fortløbende identitetsdannelse. Som er tilstede online 24/7 og indgår i fællesskaber, meningsudvekslinger og snartsagt aldrig slipper tastaturet.

Nyt verdensbillede?
Jo tak, verden har ganske rigtigt ændret sig siden 1950’erne, og hvis nogen skulle have overset det, gør de da klogt i at tilegne sig det “nye” kommunikationsmindset.

Det er der rigtig mange, - gentager - rigtig mange sociale mediekonsulenter, der har skrevet om på nettet. Og man skal ikke særlig langt ned i Googles søgeresultater for “sociale medier” før man bliver pænt rundtosset. Klogere bliver man imidlertid sjældent.

De selvbestaltede medieeksperter kan nemlig fint blive enige om, at det handler om brugeren og ikke om virksomheden. Om at lytte, samtale, inddrage og bladi bladi blah.

Velgørende skeptiker
Men de kommer ofte til kort, når de skal blive konkrete. Jo, tak: Facebook, blogs, RSS-feeds og Twitter. Fantastiske værktøjer og medrivende medietjenester. Men til ethvert formål og til enhver tid?

Nej, synes den amerikanske mediekonsulent Blair Ens at sige, nej, nej, nej.

I artiklen “Confessing my social media sins” kaster han et kritisk blik på den smådogmatiske måde, som især konsulenter har det med at ture frem med, når det kommer til corporate brugen af sociale medier. Han tager fornuftigt nok udgangspunkt i sine egne online vaner fremfor de mange forkromede must-haves, som hans branche er så leveringsdygtig i.

Ens bruger fx aldrig selv RSS-feeds. “We have a finite capacity to percieve, and the more we let in, the more dulled we become”, som han skriver: “Nobody gets a steady stream into my brain. Nobody”.

Om den meget udbredte “konversations-metafor”, som ofte bruges til at indkredse kommunikationssituationen online har Ens en tilsvarende opfattelse: “I like that life, work, learning is now one big conversation, but sometimes I don’t want to converse. I value perspectives that make me think and force me to re-examine my own perspective”, skriver han, “but I’ve noticed that the bigger a conversation gets, the dumber it becomes”.

Broadcast will be broadcast
Herpå hylder Ens en privat blogger, der ganske uhørt for bloggosfæren ikke tillader kommentarer på sin blog. Modig mand, ham bloggeren!

Ens antyder endvidere et paradoks ved Twitter-kulturen, som går på, at vi snarere end at følge og lytte til hinanden bruger Twitter som private broadcast-platforme.

At vi dybest set ikke gider følge nogen, men til gengæld forestiller os, at alle læser med, når vi kvidrer om morgenens blødkogte æg. Holder den antagelse? Jeg er ikke sikker. Men den er i hvert fald en omtanke værd.

Bryd reglerne – og bryd så reglerne
Pointen er, at vi ikke skal erstatte ét forældet kommunikationsdogme med et andet. At virksomheder ikke nødvendigvis bør være til stede hvor som helst, når som helst – med mindre det giver mening. Med andre ord: Sociale medier er ikke en undskyldning for at stoppe med at tænke.

For selvfølgelig skal corporate kommunikation tage udgangspunkt i brugerne. Men hvis man som afsender mærker efter, hvad man selv tænder på, brænder for eller går kold over - så er der en god sandsynlighed for, at andre har det på samme måde.

Social Medieopsang
Midt i landskabet af uforpligtende kvidrende, sociale medietenorer tror jeg vi har fundet vores egen mediekonsulenternes “C.V. Jørgensen”. Som kan stikke en kæp i hjulet på de til tider lidt for smarte, lidt for selvtilfredse, lidt for hurtige konsulentcykler. Nej, hvor dejligt.

For hvor bliver brancher og vidensfelter bare 100 gange mere spændende, når man tillader sig selv at stoppe op og overveje, om de mange meninger om dette eller hint har noget på sig – eller om det bare er online luft.

Dansk Design Center åbner 25. september en udstilling under parolen ‘Smart Use of Energy’. Som titlen indikerer, så handler udstillingen om nye energiformer, og om hvordan vi får gjort vores adfærd mere klimavenling.

Som led i udstillingen har centret givet fire designbureauer en udfordring: Kan I på 24 timer udvikle designløsninger, der får danskere til at vælge el-biler og elske vindmøller?

Jo tak, det lyder spændende sagde vi her i 1508 og tog handsken op sammen med vores gode kolleger i DesignIt, Harrit-Sørensen og Goodmorning Technology. Vores fælles indsats skal være en del af udstillingen, og de rammer vi har fået er begrænset til fire A0-boards samt en video fra processen.

Vores udgangspunkt for opgaven var nogle design-spørgsmål formuleret af en række klima-kloge personer med Connie Hedegaard i spidsen, som på en workshop havde arbejdet med elbiler, vindmølleenergi og brugeradfærd.

Lad det være sagt med det samme. 24 timer er forbandet kort tid at nå gennem analyse, strategisk afklaring, konceptudvikling, prototyping og eksekvering. Men hold op det er sjovt at bringe sin proces ind i en så ekstrem ramme, og det udfordrer i den grad både processer, metoder og leverancer.

Vi samlede et tværfagligt team og fik repræsenteret kompetencer som spænder fra etnologi over interaktionsdesign til servicedesign. Og så gik det ellers over stok og sten med et væld af iterationer ud fra formen afklaring-idéudvikling-prototyping.

Med uret tikkende i baggrunden blev mange både gode og mindre gode ideer valg bort, da vi havde besluttet at ekskvere på et enkelt koncept og ikke bare vise mangfoldigheden af ideer. Vores bærende idé kom til at hedde ‘NemBil’.

NemBil er et servicekoncept, der vender op og ned på de grundlæggende præmisser for et bilkøb. Du køber ikke en bil, du køber en service. Men det er stadig din bil. Med NemBil imødekommer vi de mange spørgsmål, som skaber utryghed i forhold til køb af elbiler: Kan den køre langt nok på en ladning? Er teknologien moden? Er det ikke ret dyrt? Hvad får man får en brugt elbil? osv.

Men besøg DDC fra den 25.9. og vurdér selv, om du er parat til en NemBil.

But why.

Hele projektet er fra starten dødsdømt, fuldstændig som second life var det.

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=24778013&fbs

Jeg vil tillade mig at citere min tidligere kollega Jakob Kahlen:

“Please, brug nu jeres marketingkroner på at skabe værdi for jeres virkelige kunder på jeres rigtige websites i stedet for at kaste penge efter fancy proprietære projekter.”

Den spændende 3d verden er afprøvet, og en 3d-verden uden mål og indhold for brugeren er på pågældende tidspunkt fuldtændig ubrugelig.