Det spørgsmål har inspireret mig, efter at Stephen Anderson delte sine insights om ”The art and science of Seductive Interactions” til den internationale user experience konference UXLX 2011 i Lissabon.

Spørg dig selv: Hvad ved vi egentligt om mennesker? Vi er nysgerrige, Vi kan ikke lide forandring, Vi søger efter mønstre, Vi organiserer ting, Vi er selvcentrerede, Vi er dovne, osv. osv. …Men hvor ofte bruger du faktisk det  i dit web design?

”Seduction: The process of deliberately enticing a person to engage in some sort of behaviour, frequently sexual in nature”

Stephen Anderson pointe er, at vi kan gøre vores interaktionsdesign forførende ved at bruge den viden vi har om den menneskelig psyke. På den måde kan vi designe et digitalt produkt, så det bliver det sjovt og engagerende for brugeren at interagere med og at den handling, der samtidig udføres, understøtter forretningsmål.

Et eksempel er procent baren fra Linkedin. Et ganske lille interface element, der har gjort at den gennemsnitlige ‘completeness’ er steget markant. Hvorfor? Fordi den forfører os ved at udnytte, at vi reagerer positivt på at opgaven er brudt ned i mindre steps, at der er levels og at der efterfølgende er en belønning.

Det kan lyde banalt og åbenlyst, men hvis vi for alvor skal udvikle interessante interfaces, der motiverer og engagerer vores brugere er det værd at lade sig inspirere af psykologien i forhold til hvad der virker.

Stephen P. Anderson slideshare: The art and science of seductive interactions

Er du interesseret i at vide mere om hvilke digitale trends vil præge vores kunders hverdag i 2012?

Få de seneste input om indholdsstrategi, interaktionsdesign og kreative arbejdsprocesser i et inspirationsoplæg præsenteret af to af 1508s strategiske User Experience designere: René Lundgaard og Louise Klinker.

Tilmeld dig til Morgenboosteren om digitale trends i 2012.

500 webdesignere/webudviklere var samlet i Boston til 2 dages konference med fokus på design, kode og indhold.

Udover 1508″™s 2 webudviklere, var en håndfuld hollændere, et par svenskere og tyskere, de eneste europæere blandt amerikanske ligesindede.

2 hovedbudskaber: Fleksibelt webdesign CSS3 – brug det, nu!

Fleksibelt webdesign I mange år har vi designet og udviklet til kendte platforme/klienter. Så længe vi holdt os inden for 1024×768, og var sikre på at det vigtigste indhold var over “™folden”™, kunne vi nogenlunde sikre den gode brugeroplevelse. Men med det mobile webs eksplosive fremgang og tilgang af nye devices som iPad, notebooks og lignende er vi nu nødt til at tænke anderledes. Vi skal nu komme brugeren i møde ligegyldigt hvilken platform, der vælges at browse websitet på.

I en lang periode har den mobile brugeroplevelse været nedprioriteret. Tit tilbyder man bare brugeren en nedskaleret udgave at websitet, hvor brugeren tvinges til at zoome og scrolle sig frem til sit mål. Men hvis man virkelig ønsker at ramme en bred målgruppe, skal mobilløsningen tænkes ind fra starten. En god øvelse er derfor at starte med det mobile design. Her tvinges man til at minimere sin struktur og informationsarkitektur, og stille skarpt på hvad der er allervigtigst for kunden/brugeren?

Udover at være en udfordring ift. informationsarkitektur stiller den device-tilpassede webløsning store krav til designet og HTML-koden, for at skulle kunne rumme alle skærmformater fra 480×320 (iPod) og opefter. Er det muligt at lave et design/kode, der kan tilføje/fjerne website-elementer alt efter bruger/device uden at det ødelægger helhedsindtrykket? Spændende udfordringer!

CSS3 ““ brug det, nu! CSS3 har, for mange udviklere, længe været skatten for enden at regnbuen. Men så længe majoriteten af brugerne har siddet på forældede browsere, har argumentet for at benytte den nye standard ikke været der. Oftest har man tilgodeset de brugere, der sad på de svageste klienter (Internet Explorer) for at sikre den samme oplevelse for alle brugere. Det bliver der lavet om på nu, hvor web-browsing bliver flyttet over på den mobile klient og dermed fra Internet Explorer på PC til Safari og Opera på smartphone. Både Safari og Opera er moderne browsere, der understøtter mange af de nye features.

CSS3 bliver aldrig en færdig implementeret standard på alle browserklienter. De forskellige browsere tilføjer og fravælger de funktioner fra CSS3 de finder bedst. Derfor blev der fra talernes side kraftigt opfordret til at tage den nye standard i brug og gøre op med den gamle tvangstanke om at alle brugere, ligegyldig hvilken browser, skal have den samme oplevelse. Dette er med til at fastfryse udviklingen. I stedet skal man sikre at alle bliver tilgodeset og får en god oplevelse, men de der sidder på nyt, opdateret software bliver præmieret med ekstra lækkerhed.

En taler på konferencen kom med et glimrende eksempel, der kommer fra TV-branchen. Da man gik fra sort/hvid til farve-programmer, sad mange seere stadig med forældede sort/hvid-skærme. Men oplevelsen for dem var den samme som altid, da signalet stadig kunne fortolkes. Først når de så samme program hos naboen, kunne de se forskellen. Det samme vil ske nu for webbranchen. Do websites need to look exactly the same in every browser?

Stor oplevelse Alt i alt har det været to utrolig inspirerende dage med fantastiske taler fra web-verdenens sande konger og bannerførere. Og en skøn oplevelse at være i selskab med 500 ligestillede, der alle taler samme sprog (HTML/CSS).

Sjovt var det også da 1508″™s design til Syddansk Universitet pludselig tonede frem på Jared Spools oplæg  “œAnatomy of a Design Decision” . Jared Spool havde lavet et eksempel på det han kaldte Genius Design (hvor man designer noget, der har været designet før). Analysen omhandlede universiteter og deres look-and-feel. Stort set alle benyttede sig af det han kaldte “Girls under trees” ““ tema. Herunder 1508.

/Jonas Damsgaard Olsen, senior webudvikler

Et par stykker af os havde i går fornøjelsen af at opleve Bill Verplank tegne og fortælle om Interaktions design ved Danmarks Designskole. I stedet for det klassiske foredrag – hvor powerpoint dominerer – var væggene dækket af papir, som Mr. Verplank  tegnede på, mens han levende fortalte om interaktion, design, metaforer og paradigmer.

Indholdet var velkendt, men formen var meget inspirererende. Herudover gav det ekstra stemning, at hovedparten af deltagerne var studerende – så der blev stillet spørgsmål uden forbehold.

Man kan finde et interview og video af Bill Verplank i den digitale version af bogen Designing Interactions fra oktober 2006. Desværre er han i denne video slet ikke så levende, som vi oplevede ham i går.

Beklager kvaliteten af billederne – iphone, tsk tsk. :)

I disse dage er vi et par stykker, som er i New York for at deltage på konferencen GAIN, som handler om design og business. Det er tre intensive dage, som forhåbentlig giver os en masse inspiration til, hvordan design og forretning kan forenes på smukkeste vis. Vi er herovre sammen med fire andre designbureuaer fra Danish Design Association, så det er en helt lille designdelegation fra Danmark.

AKQAs reception.

AKQAs lokaler.

David fra AKQA fortæller.

Første dag bød på to meget inspirerende virksomhedsbesøg og en workshop. Om formiddagen var vi hos AKQA, der er et digitalt designbureau, som har specialiseret sig i at skabe interaktive oplevelser. De er 750 mand på fem lokation rundt om i verden, som har udviklet nogle super interessante løsninger for mange af verdens største brands. De har folk inden for både user experience, strategi, design og teknisk implementering, og er på den måde en meget interessant showcase for 1508.

Vi fik en to timers gennemgang af virksomheden og deres arbejde af Creative Director Damien Claassens, der har arbejdet i Framfab København i fire år. En meget inspirerende fyr, som præsenterede nogle ret syrede Alternate Reality Games, som de havde udviklet for blandt andre McDonalds og XBox. De har også udviklet webløsninger i stor stil og rigtig mange, som både visuelt og idémæssigt har kant (se eksempelvis The Happy Factory, som de har udviklet til Coca Cola).

Board hos Mother.

Om eftermiddagen besøgte vi Mother Design. De er et designbureau, der primært arbejder med visuel identitet. Mens AKQA var meget stramt og strømlinet indrettet, så var Mother Design langt mere kaos og kreativ uorden. Grundlæggeren Michael fortalte om Mothers filosofi. De har eksempelvis ikke projektledere men alene Mothers, der plejer projekterne. Efter Michaels præsentation præsenterede seks medarbejdere nogle udvalgte projekter. Igen rigtigt inspirerende.

Mothers lokaler.

Præsentation af et Mother projekt.

Ind imellem de to virksomhedsbesøg deltog vi i et par forskellige workshops. Den mest interssante handlede om at positionere sin designvriksomhed – og hvordan man bør håndtere sine kunder. Det kommer vi til at bruge på længere sigt.

Nu venter to dage fra tidlig morgen til sen aften, hvor det er mere klassisk seminar med Tom Kelly fra IDEO, som moderator. Og han i sig selv er to dages stolesidning værd :-)

UXintensive Copenhagen, Adaptive Path

Monday I joined the first of a 4 day conference on user experience hosted by Adaptive Path’s Brandon Schauer. Each days put intensive focus on a specific subject, beeing Design Strategy this monday.

Now, Brandon Schauer didn’t reveal unknown secrets from the world of design strategy, but he delivered a professional and fluid presentation supported by this note: One of the most valuable slides in this presentation.

Serves well as inspiration…

EPIC 2008 proceedings / Capturing the Intangibilities of Virtual and Physical Spaces 

Design anthropologist at 1508, Katja Øder Schlesinger, is giving a workshop at the annual international Ethnographic Praxis in Industry Conference (called EPIC) together with anthropologist and PhD Bettina Hauge. The aim of the workshop is to capture the field of intelligent housing as a brand new area of ethnographic research. The aim is to explore the crossings between the physical (visible) and abstract (invisible) worlds that make up a particular challenge in this field. This will be done by presenting two cases of ethnographic research that has resulted in new product development within the field of intelligent housing and by exploring a Doll”™s House method, which has proven to be a helpful method in order to reveal everyday routines, needs and preferences in relation to light and light control systems at home. By playing with the Doll”™s House we hope  to gain experience, create methodological reflections and to further develop the method by applying the work areas of the workshop participants.

Målet med årets New Media Days var at “guide deltageren i udviklingen indenfor nye medier”. Overordnet må jeg sige, at konferencen kun i nogen grad levede op til denne målsætning. Mange af de indlæg jeg overværede, gennem den to dage lange konference, skuede lidt for meget bagud og havde mere fokus på status quo end den fremtidige udvikling (hvorfor er vi hvor vi er i dag? og hvordan kom vi her til?). Men i sig selv er New Media Days konceptet stærkt ““ det fungerer rigtigt godt som et fælles rum for inspiration og networking. Lyspunkterne er mange – særligt når man pludselig finder sig selv i en teoretisk diskussion om danske virksomheders åben/lukkethed i forhold til brugerinvolvering og markedsføring samt profitering af web 2.0. Jeg har fremhævet tre oplæg, der på den ene eller anden måde skilte sig ud fra mængden på årets konference.

‘We feel fine’ Det første oplæg jeg vil nævne er Jonathan Harris  der har udviklet konceptet: We feel fine  ““ en løbende on-line visualisering af klodens humør. Princippet bag We Feel Fine er, at et stykke software hele tiden scanner blogposts over hele kloden for sætninger, der inkluderer følgende ordlyd: “™I feel “™ og “™I am feeling “™. Programmet henter hele sætningen og får således også værdiladningen i sætningen fx sad, fine, happy etc.. Disse værdiladede ord samles i en database og visualiseres på forskellig måde. Ideen er sjov og konceptet omkring visualiseringen helt fantastisk ““ tænk at rå-data kan gøres så indbydende ““ men tjek det selv ud.

Et andet indslag jeg vil fremhæve var et nyt tiltag på konferencen inspireret af den japanske oplægsform: Pecha Kucha , hvor oplægsholderne fik 20 slides af hvert 20 s varighed og dermed samlet 6 min og 40 s. til at komme rundt om deres pointer. En formidlingstilgang der kan tiltale i en verden, hvor enkelt, kort og præcis formidling ofte er en mangelvare. Emnet for oplægget var unge og mediebrug, hvor seks oplægsholdere, i spændet fra den unge teenager selv, over ungdomsforskeren til reklamemanden, gav deres bud på hvordan medierne bruges i dag og i fremtiden samt hvorfor.

Branded Engagement Morten Remmer fra bureauet Relate konkretiserede og eksemplificerede begrebet “™branded engagement”™ i en on-line virkelighed. I sig selv er bevæggrunden for at arbejde med begrebet, at man som virksomhed vil knytte sine brugere/kunder tættere til sig ved at skabe et fx on-line oplevelsesrum, hvor de selv bidrager til udvikling og indhold. Dette ud fra en betragtning om en form for “™spill-over”™ brandingeffekt og i sidste ende noget der kan ses på bundlinjen (enten via salg eller reklameindtægter). Eksempelvis kan nævnes on-line brandede experiences eller communities som Nike Plus  og Endomondo.com . Som eksemplerne viser, er der nogle typer af ‘branded engagement’ der ligger lige til højrebenet ““ det er ofte emner af kulturel karakter eller mere nicheorienterede emner med en iboende tradition for, at folk diskuterer og involverer sig  – fx sport og hobbys, design, musik, kunst, film mm. Det gør udfordringen desto større i forhold til andre produktområder som FMCG og services indenfor fx bank og forsikring. Udfordringer er der nok af, fx den måde virksomheder i dag er organiseret i forhold til traditionel en-vejs kommunikation på nettet samt i tanken om, at afgive kontrol og lade brugerne/kunderne komme helt ind til kernen af ens brand. En yderligere pointe er, at den måde ‘branded engagement’ ofte bruges på i dag, er baseret på, at brugerne kommer til dig i stedet for, at skabe oplevelsesrummet der hvor brugerne er (fx via embedded communities).

New Media Days løber af stablen i disse dage, og 800 internet-entusiaster og mediefolk er samlet i Tappehallerne for at søge inspiration og netværke. Arrangementet er som vanligt professionelt afviklet (bortset fra en del mikronfonproblemer) og med et interessant program. Ud over en veloplagt Mads Brügger som vært var dagens absolutte højdepunkt at opleve Jonathan Harris levere en visuel tour de force præsentation, da han introducerede til sine digitale værker.

Jonathan Harris er digital kunstner og undersøger fænomener som overvågning, selviscenesættelse og storytelling. Jonthan er bl.a. ophavsmand til projektet We Feel Fine, som er en internet-applikation, der hvert femte minut crawler verdens blogs for nye posts, der rummer formuleringerne ‘I feel’ og ‘I am feeling’. Resultatet er en applikation, der giver indblik i de følelser, som præger bloggere lige nu i hele verden. Med 20.000 følelser per dag, har We Feel Fine oparbejdet et massivt datamateriale, som man kan bryde ned på bl.a. lande, byer, køn og alder. Bl.a. kan man konstatere, at de mest udbredte følelser blandt Københavnere er ‘Better’ og ’Bad’.

Applikationen har et brugerinterface som er meget poetisk og lækkert designet, og det er et meget fint eksempel på, hvordan veludført design ikke bare understøtter og formidler en idé, men bliver et med ideen. Lad os få mere af det.

Mikkel 

Web 3.0 midt i red light district.

Hvis vi skal være helt ærlige, så var programmet til dette års EuroIA lidt i den tørre ende. Meeen der skal alligevel meget til før man takker nej til tur til Amsterdam, og gudskelov for det!

Konferencen var sat i smukke rammer i Tushinsk Theatre og første dag bød på indlæg så spændende som “Content Analysis: The Hows and Whys to understanding Your Content” og “Why Information Architects are Needed in the Kitchen”. Størst indtryk gjorde Claudia Urschbach fra BBC med sit indlæg om “What Semantic Web and Web 3.0 Mean for IA“.

Det fantastiske ved vores branche er, at den konstant udvikler sig. Hele essensen i en Informationsarkitekts dagligdag er forandring ““ at skabe forandring, omstille sig til forandring og kontrollere forandring. Web 2.0 er for længst en realitet, næste udfordring er Web 3.0, også kaldet The Semantic Web.

Modsat Web 2.0, der handler om mere håndgribelige ting som sociale medier og brugergenereret indhold – kommunikation mellem mennesker – tilføjer Web 3.0 endnu en dimension til internettet, hvor computere i højere grad bidrager til mere målrettede brugeroplevelser. For at computerne kan løse nye opgaver for os, skal vi præsentere viden på en måde, som er enkel og entydig at afkode for computere – dét er semantisk web!

Tim Berners-Lee formulerede det allerede i 1998: “The Web was designed as an information space, with the goal that it should be useful not only for human-human communication, but also that machines would be able to participate and help.“

  Nesta

De mere målrettede brugeroplevelser ligger ikke kun i intelligente søgeresultater, og ikke kun indenfor det enkelte website, men i delingen af viden på tværs af websites og applikationer. Vidensdelingen bliver mere teknisk, og kommer til at foregå mere automatisk ““ resultatet er en personliggørelse af hele web-oplevelsen.

Det stiller naturligvis også krav til IA”™ernes viden om et nyt sæt byggeklodser (Microformats, OpenID, API osv.), der ændrer måden vi fremover konstruerer websites. Desuden skal vi for alvor til at forholde os til mobilt internet, der i øjeblikket slår alle rekorder.Tendenserne i IA faget peger således på, at fremtiden vil kræve langt flere typer specialister, hvor vi tidligere primært har set IA specialister indenfor taxonomi.

Der er allerede rigtig mange gode blogindlæg og artikler derude om Semantic Web, så google det, når du har en ledig stund.

Med på vejen får du lige et par Buzz words, der kan etablere dig som internet guru til New Media Days: -        Ubiquitous computing -        Linked data cloud -        RDF, FOAF, SIOC, MOAT”¦

Det er ord der kan gøre en IA-chick som mig helt blød i knæene :)

“˜Serious Play”™ is the title of the conference I recently attended in Pasadena, California. Is the title a paradox or does it actually make sense? To me it makes perfectly sense ““ that is, if serious equals values like: meaningful, absorbing and valuable.

After having interviewed his kids, John Hockenberry put it like this: “Play is so fun, that it”™s serious!” In my “˜post-conference”™ state of mind I will add to this: since being essential to our ability to learn, create and innovate, play is serious matter!

Consequently, I will claim that play is a seriously important part of the design process. Without knowing how to play, we will lack a crucial tool for creativity and for creating anything new and truly remarkable. To create new innovative and creatively splendid ideas, products or designs you may as well take playfulness quite serious!

During the conference ‘Serious Play’ was addressed from many different angles – from speakers of different professions to performers and musicians, during the workshops and as the theme for the evening parties.

Serious versus Solemn

Artist and Pentagram partner, Paula Scher took her outset in the distinction between the serious and the solemn. She emphasized the importance of changing focus before the serious, imperfect and explorative gets stuck in popularity and moves into the comfortable and all to perfect zone of “˜solemn”™. Paula Scher further argued how you need to go places that you don”™t know, where you can be a fool and where you can PLAY! Because this is where you learn and grow.

Role-play and prototyping

Among the featured speakers were also Tim Brown, President and CEO at IDEO, John Maeda, President-elect at Rhode Island School of Design and Charles Elachi Director at the Jet Propulsion Laboratory, all of them integrating elements of play as an essential part of their professional careers.

In his presentation Tim Brown focused on tree aspects of the design process: exploration, building and role-play. All tree being an essential part of children”™s games and their way of learning through play. He emphasized that in order to explore and be playful you need to feel trust. If not, you are not likely to take creative risks. Tim Brown emphasized the counter action between playfulness and seriousness and argued that play needs to have rules in order to be constructive ““ especially when playing in groups.

Tim Brown showed examples of how they have integrated these elements of play in the design processes at IDEO, providing the team with tools for generating and sharing ideas, for grasping form and functionality through building and prototyping and gaining insights and empathy through role-play.

John Maeda once again inspired through his engaging playful and experimenting approach and his ability to keep an open, creative mind. His design and art installations sparkes your curiosity and make you see things from a different angle - often adding a smile on your face. An example is his human computer installation, which showed how prototyping and role-play helped his students grasp the complexity of the computer. Finally he shared with the audience his concerns about how to fit unrestricted creativity into the academic world.

Charles Elachi gave a great example of how to keep a playful attitude in a complex context. Having worked as a principal investigator on a number of research and development studies and flight projects sponsored by NASA, Charles Elachi knows the value of innovative thinking, passion and imagination, – and seing some of the solutions for launching a satellite into space and make it land safely on a foreign planet, – you can tell that experimentation and creative thinking has been put into play!

Celebrating uniqueness and curiosity

(Photo © Matthew Barney; Gladstone Gallery)

Athlete and artist, Aimee Mullins, has a different motivation for being innovative and playful in order to affect her world. Aimee Mullins had both of her legs amputated below the knee when she was one year old. Being determined to live through her successes, Aimee Mullins shows how she used her obvious difference as a potential to opening up possibilities rather than constraining them. Wearing amputees she has learned to explore the fun of changing her personality ““ and her physical appearance.

Aimee Mullins has realized how we in childhood learn that differences are bad. Instead she encourages us to consider diversity as a quality that make us aware of our uniqueness and makes it enriching to collaborate. She asks us to see our potential and go for wild and improbable goals and to constantly practice our curiosity, – since curiosity makes us see possibilities and allow us to take risks.

Both Aimee Mullins, Tim Brown, John Maida and Charles Elaschi thus seem to agree with Paula Scher on avoiding the solemn.

The conference was great. Now go play, “¦seriously!