Det spørgsmål har inspireret mig, efter at Stephen Anderson delte sine insights om ”The art and science of Seductive Interactions” til den internationale user experience konference UXLX 2011 i Lissabon.

Spørg dig selv: Hvad ved vi egentligt om mennesker? Vi er nysgerrige, Vi kan ikke lide forandring, Vi søger efter mønstre, Vi organiserer ting, Vi er selvcentrerede, Vi er dovne, osv. osv. …Men hvor ofte bruger du faktisk det  i dit web design?

”Seduction: The process of deliberately enticing a person to engage in some sort of behaviour, frequently sexual in nature”

Stephen Anderson pointe er, at vi kan gøre vores interaktionsdesign forførende ved at bruge den viden vi har om den menneskelig psyke. På den måde kan vi designe et digitalt produkt, så det bliver det sjovt og engagerende for brugeren at interagere med og at den handling, der samtidig udføres, understøtter forretningsmål.

Et eksempel er procent baren fra Linkedin. Et ganske lille interface element, der har gjort at den gennemsnitlige ‘completeness’ er steget markant. Hvorfor? Fordi den forfører os ved at udnytte, at vi reagerer positivt på at opgaven er brudt ned i mindre steps, at der er levels og at der efterfølgende er en belønning.

Det kan lyde banalt og åbenlyst, men hvis vi for alvor skal udvikle interessante interfaces, der motiverer og engagerer vores brugere er det værd at lade sig inspirere af psykologien i forhold til hvad der virker.

Stephen P. Anderson slideshare: The art and science of seductive interactions

Er du interesseret i at vide mere om hvilke digitale trends vil præge vores kunders hverdag i 2012?

Få de seneste input om indholdsstrategi, interaktionsdesign og kreative arbejdsprocesser i et inspirationsoplæg præsenteret af to af 1508s strategiske User Experience designere: René Lundgaard og Louise Klinker.

Tilmeld dig til Morgenboosteren om digitale trends i 2012.

I sidste uge lagde vi et link til vores foreløbige prototyper til det kommende 1508.dk på Twitter. Interessen var stor. Mere end 200 har efterfølgende været inde og se nærmere på vores work in progress.

Og hvorfor nu begynde at linke til ufærdige stregtegninger over et kommende website? Det er der flere grunde til.

For det første: Why not! Prototyper over vores kommende website kan ikke siges at være vores største forretningshemmelighed. Derimod tænkte vi, at det måske ville være interessant for andre at følge med i, hvordan vi selv udvikler web. Specielt bliver det interessant at se, hvor stor udviklingen fra de første skitser til den færdige løsning bliver.

Feedback. Måske vi kunne få gode input fra dig. Fx, hvorfor er der ikke et videounivers? Hvor er Feedback-funktionaliteten? Hvor er prototypen over den mobile udgave osv”¦ Det kunne jo tænkes, at vi ikke havde overvejet alt og kunne blive klogere. Hermed ikke sagt, at det bliver brugerne som kommer til at definere vores kommende site.

Test-trial for vores kunder. Vi har længe tænkt på, at vores kunder løbende skal tweete eller blogge om processen med at udvikle eller relancere websites. Det er vores erfaring, at en af de største udfordringer ifbm. nye webprojekter for større organisationer er at skabe intern opbakning og opmærksomhed. Kun på den måde kan websitet (og den totale online tilstedeværelse) få den centrale placering i organisationen, som det i 9 ud af 10 tilfælde fortjener. Her er det oplagt løbende at være i dialog med både interne og eksterne interessenter, så gode råd, fordomme, irritationer o.l. kan tages i opløbet. Vi oplever dog også en vis frygt for denne åbenhed. “Vil det ikke blot medføre unødig brok?”, “Afdelingscheferne bliver jo sure, hvis ikke deres forretningsområde bliver en del af globalnavigation” osv. Min holdning er dog, at denne involvering i processen er det, der skaber gode resultater.

Nu tager vi vores egen medicin og glæder os til at evaluere, hvordan det kommer til at spænde af.

<

p class=”MsoNormal”>Projektchef Rasmus Rudolf Christiansen

//Designkonceptskitse//

500 webdesignere/webudviklere var samlet i Boston til 2 dages konference med fokus på design, kode og indhold.

Udover 1508″™s 2 webudviklere, var en håndfuld hollændere, et par svenskere og tyskere, de eneste europæere blandt amerikanske ligesindede.

2 hovedbudskaber: Fleksibelt webdesign CSS3 – brug det, nu!

Fleksibelt webdesign I mange år har vi designet og udviklet til kendte platforme/klienter. Så længe vi holdt os inden for 1024×768, og var sikre på at det vigtigste indhold var over “™folden”™, kunne vi nogenlunde sikre den gode brugeroplevelse. Men med det mobile webs eksplosive fremgang og tilgang af nye devices som iPad, notebooks og lignende er vi nu nødt til at tænke anderledes. Vi skal nu komme brugeren i møde ligegyldigt hvilken platform, der vælges at browse websitet på.

I en lang periode har den mobile brugeroplevelse været nedprioriteret. Tit tilbyder man bare brugeren en nedskaleret udgave at websitet, hvor brugeren tvinges til at zoome og scrolle sig frem til sit mål. Men hvis man virkelig ønsker at ramme en bred målgruppe, skal mobilløsningen tænkes ind fra starten. En god øvelse er derfor at starte med det mobile design. Her tvinges man til at minimere sin struktur og informationsarkitektur, og stille skarpt på hvad der er allervigtigst for kunden/brugeren?

Udover at være en udfordring ift. informationsarkitektur stiller den device-tilpassede webløsning store krav til designet og HTML-koden, for at skulle kunne rumme alle skærmformater fra 480×320 (iPod) og opefter. Er det muligt at lave et design/kode, der kan tilføje/fjerne website-elementer alt efter bruger/device uden at det ødelægger helhedsindtrykket? Spændende udfordringer!

CSS3 ““ brug det, nu! CSS3 har, for mange udviklere, længe været skatten for enden at regnbuen. Men så længe majoriteten af brugerne har siddet på forældede browsere, har argumentet for at benytte den nye standard ikke været der. Oftest har man tilgodeset de brugere, der sad på de svageste klienter (Internet Explorer) for at sikre den samme oplevelse for alle brugere. Det bliver der lavet om på nu, hvor web-browsing bliver flyttet over på den mobile klient og dermed fra Internet Explorer på PC til Safari og Opera på smartphone. Både Safari og Opera er moderne browsere, der understøtter mange af de nye features.

CSS3 bliver aldrig en færdig implementeret standard på alle browserklienter. De forskellige browsere tilføjer og fravælger de funktioner fra CSS3 de finder bedst. Derfor blev der fra talernes side kraftigt opfordret til at tage den nye standard i brug og gøre op med den gamle tvangstanke om at alle brugere, ligegyldig hvilken browser, skal have den samme oplevelse. Dette er med til at fastfryse udviklingen. I stedet skal man sikre at alle bliver tilgodeset og får en god oplevelse, men de der sidder på nyt, opdateret software bliver præmieret med ekstra lækkerhed.

En taler på konferencen kom med et glimrende eksempel, der kommer fra TV-branchen. Da man gik fra sort/hvid til farve-programmer, sad mange seere stadig med forældede sort/hvid-skærme. Men oplevelsen for dem var den samme som altid, da signalet stadig kunne fortolkes. Først når de så samme program hos naboen, kunne de se forskellen. Det samme vil ske nu for webbranchen. Do websites need to look exactly the same in every browser?

Stor oplevelse Alt i alt har det været to utrolig inspirerende dage med fantastiske taler fra web-verdenens sande konger og bannerførere. Og en skøn oplevelse at være i selskab med 500 ligestillede, der alle taler samme sprog (HTML/CSS).

Sjovt var det også da 1508″™s design til Syddansk Universitet pludselig tonede frem på Jared Spools oplæg  “œAnatomy of a Design Decision” . Jared Spool havde lavet et eksempel på det han kaldte Genius Design (hvor man designer noget, der har været designet før). Analysen omhandlede universiteter og deres look-and-feel. Stort set alle benyttede sig af det han kaldte “Girls under trees” ““ tema. Herunder 1508.

/Jonas Damsgaard Olsen, senior webudvikler

Efter ti år med personas som metodisk grundlag er spørgsmålet: Virker personas? Personas er populære i designbranchen. Forståeligt nok, for personas er en god måde at formidle kompleks research på. Analyseværktøjet blev udviklet af Cooper i slutningen af 90″™erne og er kort fortalt beskrivelser af fiktive arketyper, der repræsenterer målgrupper  – og opsummerer, hvad vi ved om brugernes behov, evner, attituder, mål og formål med brugen af et produkt eller en service. Men selvom personas er baseret på kvantitative og kvalitative data, kan man spørge, om de overhovedet fungerer i praksis?

Fint at din persona bor i Ã…rhus, har tre børn og godt kan lide slik, men … Hos 1508 har vi arbejdet med personas i adskillige år og skabt en række erfaringer på godt og ondt:

Det gode er, at personas er et effektivt værktøj til at 1) fastholde brugerfokus, 2) skabe empati i projektteamet, 3) prioritere hvad et website skal kunne og 4) synliggøre at et krav til et produkt eller service kan føres tilbage til personaen, og dermed er begrundet i bagvedliggende research.

Det mindre gode er, at der brugen af personas nemt medfører et fokus på de uvæsentlige størrelser som følelser, familieliv og demografi, frem for hvordan websitet konverterer brugeren ““ det vil sige hvordan sitet får brugeren til at udføre de HANDLINGER de kom for. Herudover knyttes personas sjældent direkte til businesscases ““ altså hvordan gavner en gennemført handling forretningen eller organisationen? Hvad bidrager handling 1 med fremfor handling 2?

Sådan får du personaen til at skabe værdi Vejen frem er at lade personas illustrere brugssituationerne. Kortlæg hvilke situationer websitet skal kunne hjælpe brugeren med og benyt personas som reference til at beskrive, hvad der skal til for at løse problemer og imødekomme ønsker og behov. Brug situationer til at sikre at indhold og funktioner er relevante for brugeren og samtidig er forretningskritiske.

Personaens rolle i situationen ““ kort fortalt:

Definer brugssituationer og lad personas være hovedpersonen, der sætter konteksten

Beskriv situationen og de trin personaen gennemgår for at nå målet i situationen

Sidst men ikke mindst: INDFØR BUSINESSCASE, HANDLINGSMØNSTRE OG KONVERTERINGSMÅL for situationerne

Louise Klinker, User Experience Designer

Gennem webevolutionen har der været en tendens til et skifte frem og tilbage mellem backend og frontend. Afhængigt af hvilken, der i perioderne var sværest at duplikere, har vigtigheden af enten algoritmer eller data haft et forretningsmæssigt fokus frem for den anden forårsaget af udbud og efterspørgsel.

Webhistorien

Under Web 1.0 dominerede beskyttede programmer og organisationerne med de bedste softwarefunktioner (backend, algoritmer osv.) var styrende, mens selve dataen generelt ikke var i særligt fokus. Dette skyldes sandsynligvis en tankegang dannet i en tid med lidt lagerplads, processerkraft og derved muligheder ““ samt inden massebrugerens aktivitet på internettet.

Med Web 2.0 skiftede tendenserne og ændrede organisationernes fokus til den anden side af ligningen: data. Open source resulterede i et paradigmeskift væk fra de traditionelle software- og forretningsmodeller, og lukket “ejerskab” betragtes herefter næsten som et fejltrin i en webproduktion. I denne frontend-periode var fokus på erhvervelsen af data og hvordan disse informationer kunne udnyttes til en kommerciel fordel. Som et resultat opstod mange services, der forsøgte at bevare sin fordel gennem brugertilknytninger og sociale relationer.

For Web 3.0 tegner sig nu endnu et fokusskift, denne gang tilbage til backend og software igen. Modsat i Web 1.0 opfordrer det teknologiske potentiale i det semantiske web til at gøre data både frit tilgængelig og struktureret, hvorved der skabes nye muligheder for anvendelsen. Dette er et paradigmeskift væk fra tankegangene om beskyttelse og ejerskab ““ karakteristisk for både Web 1.0 og Web 2.0. Med udgangspunkt i Web 2.0s frontend tilbyder den semantisk backend markante forbedringer af eksisterende produkter og services ““ og medfører således alternative indtjeningsmuligheder i Web 3.0.

Som et pendul svinger tendenserne efter Web 3.0 således frem mod Web 4.0 og peger på frontend igen. Der eksisterer endnu en masse teorier og bud på et kommende Web 4.0, hvilket gør emnet til et helt kapitel for sig. Det vil derfor blive behandlet i et separat blogindlæg, der tegner tendenser og fremtidsforudsigelser for næste årti i webudviklingen.

Nye brugstendenser medfører nye markedsvilkår

Med de sociale egenskaber introduceret i Web 2.0 ændrede peer-produktionen på eksisterende markedsvilkår og forretningsmodeller for Web 1.0. Blogs, chat-rum, wikis, søgemaskiner, auktioner, reklamer, P2P download og personlig transmittering repræsenterede nye måder at underholde, kommunikere og interagere på internettet. I hvert tilfælde bliver den traditionelle passive køber af redaktionelt stof og reklamevarer til en aktiv, deltagende rolle i værdiskabelsen. Som en uundgåelig følge, trues de traditionelle måder at drive forretning online.

For de virksomheder, der tilpassede sig de skiftende tendenser (udnyttelse af Web 2.0″™s masse-samarbejde), medførte det nye enorme forretningspotentialer. For individer og små producenter opstod der ligeledes en ny forretningsæra ikke tidligere set. Brugerne blev selv en del af økonomien ““ et enormt globalt netværk af specialiserede producenter af viden, der deler og udveksler services for underholdning, livsnødvendigheder og læring. Dette beskriver den magt almindelige mennesker som forbruger, medarbejder, online-communitymedlem etc. i dag besidder for at skabe innovation og ny værdi på det globale marked.

Et nyt økonomisk demokrati opstår med Web 2.0, hvor vi alle har en ledende rolle. Det tager udgangspunkt i at være åben overfor omverden, skabe innovation i sammenspil (særligt med kunderne) og dele tidligere beskyttet ressourcer (som f.eks. data, viden og ekspertise). Således opstod nye forretningsmodeller i overgange fra Web 1.0 til Web 2.0, hvorved mange af reglerne for konkurrence krævede en omskrivning. For Web 3.0 stiller de nye tekniske muligheder og vilkår for værdiskabelse at krav til revurdering eller tilpasning af traditionelle forretningsmodeller for webindustrien.

Traditionel reklameindtjening udfases

Indtægtskilden for mange kommercielle sites i Web 1.0 og Web 2.0 har gennemgående bygget på en generel webforretningsmodel: Ved at forøge trafikken på et website, forøges tilsvarende indtægten fra reklame. Den blandede indholdsgenerering i Web 2.0 har dog haft negative indflydelse på værdien: “Most rely on display advertising – a.k.a. banners – to make money. But marketers have cooled to display ads on the web, and they’re especially skeptical of such advertising on social-networking sites.” [fra artiklen Web 2.0 is so over. Welcome to Web 3.0].

Web 2.0″™s brugergenerede indhold skaber så mange websider med varierende sidevisninger, at der ikke længere kan forlanges samme pris som f.eks. på portaler. Eksempelvis kan Yahoo!s nyhedssite taksere ca. 30 gange mere for en bannerreklame end Facebook, sandsynligvis pga. at målgruppen er mere specificeret og visningen af den enkelte reklame højere. Hvis en bannerreklame eksisterer på 1.000 websider, vil i gennemsnit mellem to og fem klikke på banneret for at lære mere. Dertil kommer, at disse to-fem ikke partout resulterer i salg.

Med mindre eksisterende produkter og forretningsmodeller tilpasser sig egenskaberne til de kommende webtendenser, risikerer de at låse sig fast og lide samme skæbne som under dot-com krisen i Web 1.0. Reklamebannerne er et eksempel på, at eksisterende forretningsmodeller risikerer at miste sin værdi, når teknologien og brugerne ændre på virksomhedernes omverden.

To primære tendenser for Web 3.0 peger mod: dels at udnytte den fulde styrke af digital globaliseringen og dels servicering af kunderne én til én gennem personalisering. Læs meget mere om disse tendenser i kommende blogindlæg – så hold dig tæt.

Siden introduktionen af et World Wide Web tilbage i 1989 har mængden af tilgængelig information på internettet steget hastigt. Denne tendens skyldes primært udviklingen af de brugercentrerede webservices, der opstod under fællesbetegnelsen Web 2.0. Funktionaliteter for upload af tekst, billeder, video og lyd gjorde alle brugere med adgang til en internetopkobling samt webbrowser i stand til at agere redaktør og deltage i genereringen af indhold.

I dag tegnes efterhånden en kurve for informationsmængden, der sætter de eksisterende søgeværktøjer ude af stand til tilfredsstillende at sortere i denne voksende mængde af tilbud. Dette skyldes især, at browseren ikke kender dig og dine behov, men blot præsenterer et resultat på baggrund af søgning efter nøgleord. Effektiviteten af søgning efter informationer på nettet og produktiviteten for brugerne, spås fremover en nedgang pga. det stigende sorteringsarbejde frem til den relevante information. Lad os tage et eksempel:

Forestil dig at du skal på en klassisk date med biograftur og efterfølgende middag. Du er i humør til en komedie og italiensk mad. Du åbner en webbrowser og benytter Google til at søge efter oplysninger om film og restauranter. Du vil gerne vide, hvilke film der spiller i biografer i nærheden af dig, så du bruge lidt tid på at besøge forskellige biografhjemmesider og læse korte beskrivelser af de enkelte film, inden du foretager dit valg. Desuden ønsker du at se, hvilke italienske restauranter, der ligger tæt på hver af disse biografer, samt læse nogle kundeanmeldelser for restauranterne. I alt skal du sortere i en lang liste af søgeresultater og besøger en stribe websteder, før du er klar til at gå ud af døren.

Information vs. produktivitet

I dag er vi således ved at nå til et informationsmæssigt mætningspunkt, der skaber behov for en ny strukturering og repræsentation af information. Opgaver som søgningen efter film og restauranter skal gøres meget hurtigere, nemmere og mere målrettet for den enkelte bruger. Dette begrunder et generationsskift i webudviklingen og overgangen til nyt stadie ““ Web 3.0.

Web 1.0 havde fokus på at få folk og virksomheder online. Web 2.0s “Social Web” fokuserede på at skabe forbindelser og relationer mellem mennesker online. Web 3.0 vil fokusere på det “Semantiske Web”, der medfører nye og mere intelligente måder at præsentere og koble viden online. I eksemplet ovenfor vil du, i stedet for adskillige søgninger og hjemmesidebesøg, blot kunne skrive din forespørgsel i browseren, hvorefter World Wide Web gøre resten. Inden en date skriver man blot: “Jeg ønsker at se en sjov film og derefter spise på en god italiensk restaurant tæt på min bolig. Hvad er mine muligheder?” Browseren vil analysere din forespørgsel, søge på internettet efter alle relevante svarmuligheder og derefter organisere resultaterne for dig ud fra relevans ““ udelukkende med udgangspunkt i dig og din profil.

Kontekstbaseret søgning

En browser i Web 3.0 vil således fungere som en personlig digital agent. Når du søger på internettet lærer browseren, hvad du er interesseret i og indsamler informationer om f.eks. din økonomiske og sociale situation fra forskellige kilder. Jo mere du bruger internettet, jo mere vil din personlige agent lære om dig og jo mindre specifik behøver du være i din søgning. I sidste ende vil agenten selv kunne registrere i din kalender at du skal på date, hvorefter den finder og opstiller relevante tilbud baseret på dine præferencer.

De præsenterede tilbud baseres på baggrund af en samlet brugerprofil af dig, der konstant opdateres, krydsrefereres og er optegnet ved hjælp af de “digitale fodspor” brugeren sætter. Hver gang man foretager et køb med dankort, browser hjemmesider, lokaliseres via GPS, sender en mail, registreres til en konference og besøger lægen etc., opsamles data og sammensættes til en brugerprofil, der så korrekt som muligt danner et billede af dine konkrete præferencer.

Spørgsmål om overvågning, misbrug og sikkerhed dukker naturligt op som relevante diskussionsemner og problemområder, men som man så det for både Web 1.0 og Web 2.0 vil det altid være muligt at finde løsninger på udfordringerne, så længe fordelene eller behovene er store nok. For 10 år siden havde de færreste af os vel drømt om at ordne vores banksager via internettet og tjekke vores saldo på mobilen. Der arbejdes derfor ihærdigt på at finde løsninger gennem bl.a. udviklingen af nye standarder og metoder ““ der leder til nye muligheder for forretningsområder og ““modeller.

I fremtidens Web 3.0 vil vi opleve et Semantisk Web, som kan vurdere kvaliteten af vores søgninger og svare direkte på de spørgsmål vi stiller. Computerne kommer således til at være aktive og vurderende medspillere. En seriøs samtalepartner så ingen længere behøver trykke på knappen “Jeg prøver lykken” i Google. Med potentialet for Web 3.0 vil du kunne læne dig tilbage og lade den semantiske teknologi gøre arbejdet for dig. En semantisk søgemaskine har forbedret muligheder for at anvende og reagere på de informationer mennesket og computeren udveksler online. Derfor kan søgningen benytte private informationer såsom: antallet i familien, afstanden fra hjem til arbejde, privatøkonomi etc. Webagenten indsamler, analysere og præsentere data for dig på en måde, der gør en sammenligning af mulighederne overskuelig, hurtig og relevant ““ kun for dig!

Gå-hjem-møde om Web 3.0

I går afholdte vi et gå-hjem-møde hos 1508 om emnet. Gå-hjem-mødet blev streamet live via Bambuser, og du har mulighed for at se optagelserne her. Du kan også se billeder fra arrangementet på Flickr, eller vende tilbage her på 15all, hvor jeg i kommende blogindlæg vil jeg gå mere i dybden med de teknologier og mindsets der skal til, for at Web 3.0 kan blive en realitet. Det er bl.a. et fokus på nye digitale repræsentationer af viden, den tekniske udvikling og webstandarder, samt bud på nye krav til de eksisterende forretningsmodeller.

Begrebet “skyen”, eller på engelsk “Cloud computing”, er overordnet en slags betegnelse for online tjenester samlet på et sted. Tjenesterne går i korte træk ud på, at man kan købe/leje sig adgang til et stort online virtuelt miljø, og derved opnå store besparelser på udgiften til hosting. Man deler miljøet med en masse andre, en slags timeshare, hvilket gør løsningen økonomisk fordelagtig (det er jo også lidt bæredygtigt), og så er fleksibiliteten ved løsningen langt større end ved almindelig hosting.

Skyen adskiller sig væsentligt fra traditionel hosting ved, at man som bruger kan skifte server hardware blot ved et par klik på musen. Dvs. man udnytter fuldt ud mulighederne for virtualisering og gør det nemt for teknikere at opgradere, uden fysisk at skulle bevæge sig ud i et serverrum. Nedetiden på systemerne er også meget lavere end på traditionel hosting.

Besparelsen og fleksibiliteten oplever man, hvis man eksempelvis har følgende scenarie: En kunde henvender sig med ønsker om at få et kampagne website online her og nu, levetiden for kampagnen er 14 dage. Når kampagnen er slut skal sitet blot vise, at det er afsluttet og linke retur til kundens primære website. Endvidere er kampagnen i radio og tv, hvorfor der forventes mange besøgende i kortvarige perioder.

Et scenarie der førhen havde krævet et større budget, bliver nu løst fordi flere store virksomheder har specialiseret sig i at dække denne form for behov ved hjælp af online tjenester. Blandt andre Amazon web services. Økonomi og fleksibilitet er de største faktorer, som taler for at benytte skyen. Man kan vælge at købe det helt store “lokomotiv”, koble alle “vognene” på toget – og så kun betale for de ressourcer man benytter. Fleksibiliteten ligger i at man kan skille sig af med vognene, eller gå ned til et mindre lokomotiv, hvis behovet ændre sig. En løsning hostet i skyen kan desuden klare et massivt antal besøgende, som gør det attraktivt at bruge eksempelvis til kampagnesites.

<

p class=”MsoNormal” style=”0cm 0cm 0pt;”>Fordelene ved at vælge en løsning, som den hos Amazon, er at de er en af de førende, så det er ikke et stort problem, at finde hjælp, hvis man støder på problemer undervejs. Husk dog IKKE at benytte andet end købte disk-pladser til opbevaring af data. Når det er sagt, så er: - leveringstiden helt i top – inden for 30-40 minutter, er en ny server i luften, - server softwaren ligger tilgængeligt, så man vælger blot fra en liste og - gemmer man en AMI, slukker maskinen ned og starter en ny større op med samme AMI ““ så en hardwaremæssig opgradering sker på få øjeblikke.

Økonomien for at køre med Amazon services svinger en del. Man betaler for timerne serveren kører, en fast pris for mængderne af data man opbevarer samt for netværkstrafikken. Men hvis man regner på det, vil man garanteret kunne spare rigtig mange penge på sine it-drifts omkostninger.

I marts 2009, var priserne for Amazon løsningen: - En måned koster ca. 410 kroner med den mindste virtuelle maskine uden Microsoft Windows som styresystem. - Netværkstrafik priserne svinger fra 0,50 til 0,95 kroner per. GB, afhængigt af regning og total månedligt forbrug.

Til virksomheder er det oplagt, og 1508 har netop lanceret kampagnen Hvid Zone for Undervisningsministeriet via tjenesten Amazon Elastic Compute Cloud (Amazon EC2). Løsningen er  lavet i Umbraco, og det er så vidt vides den første store Umbraco løsning, som ligger i skyen.

Men jeg vil nok sige, at dette endnu ikke er for almindelige mennesker, men kan varmt anbefale denne slags løsninger til nørder, der går med tankerne om at drifte og prøve nogle teknikker af. Det er en sand fornøjelse at arbejde med Clouding! Spoken like a true nørd.

God underholdning hvis du vil føle dig som kongen af St. Germain

http://www.najle.com/idaft/

Tak til Robin

Der er efterhånden ingen tvivl om interessen for servicedesign. Onsdag mødte over hundrede repræsentanter fra offentlige og private virksomheder op til vores gå-hjem-møde om servicedesign.   Formålet med mødet var at give et bud på, hvad servicedesign er, og hvorfor det er interessant at investere ressourcer i design til at forbedre eksisterende services eller udvikle helt nye. Bidragsyderen, udover repræsentanter fra 1508, var Frank Petersen, marketingsdirektør og manden bag Jyske Banks omfattende redesign i 2006.   Hvad er servicedesign? Indledningsvis fortalte partner i 1508 Mikkel Jespersen, at en service består af mange komponenter, og at det er vigtigt at holde dette for øje, når man skal designe en god serviceoplevelse. Når du fx skal rejse, er det ikke alene flyrejsen, men også oplevelsen i lufthavnen ved check in etc., som er afgørende for, om du i samlet set får en god oplevelse.  Servicedesign handler derfor om at designe de berøringspunkter, hvor brugeren møder en service (front Stage), men også at redesigne de bagvedliggende processer (back Stage). 

En veludtænkt eller designet service giver ikke alene en bedre brugeroplevelse, men også øget effektivitet, konkurrencefordele og i sidste ende en bedre bundlinje set fra et forretningsmæssigt perspektiv. 

Hvordan designer man en service?

Designantropolog Katja Øder fortalte, hvordan vi i 1508 arbejder både praktisk og metodisk med at designe en service. I første omgang handler det om at få identificeret, hvad der motiverer og giver mening for slutbrugerne af en given service, men også for de mennesker, som skaber servicen. Det sker ved hjælp af en eksplorativ tilgang, hvor forskellige etnografiske metoder bruges til at afdække både erkendte og uerkendte behov hos brugerne. På baggrund af researcharbejdet genereres ideer og koncepter for et fremtidigt serviceforløb, som løser de problemstillinger, som brugere oplever ved det eksisterende serviceforløb.

Katja kom med flere eksempler på servicedesignprojekter udarbejdet i 1508 regi, heriblandt et projekt for virk.dk, som har resulteret i økonomiske besparelser, som beløber sig op i et trecifret millionbeløb.   

Banken der udadtil lignede de andre, men som følte sig anderledes

Et andet interessant eksempel på, hvordan man kan arbejde med servicedesign, blev præsenteret af Frank Petersen, som er idémanden bag Jyske Banks omfattende redesign og repositionering af bankens brand. Der var tale om et tiltag, som ikke blot bestod af en dyr markedsføringskampagne, men også betød omfattende nytænkning af bankfilialerne med indføring af pengebar, kaffebar og fodboldbord i mødelokalerne, som forsøg på at nedbryde barrieren mellem kunde og bankrådgiver.

Det interessante ved Jyske Bank er, at banken selv varetog servicedesign processen, og at hele projektet blev igangsat på baggrund af en enkelt mands gode ide. En idé der udsprang af Frank Petersens dybdegående kendskab til bankens identitet og værdigrundlag – og ikke mindst en af god mavefornemmelse for, hvordan banken udover at kunne skabe en god kundeoplevelse også kunne differentiere sig afgørende fra hovedkonkurrenten, Danske Bank.

Projektet omfattede ikke involvering af slutbrugerne (front stage), som i 1508´s arbejdstilgang, men til gengæld blev der gjort et stort arbejde for at involvere bankens ansatte i projektet og gøre dem til centrale ambassadører for den nye serviceydelse, således at det nye koncept kunne forankres i organisationen. Ved udelukkende at tage udgangspunkt i Jyske Banks sande kultur og identitet (back stage), formåede Frank Petersen med andre ord at skabe en af de mest integrerede og succesfulde repositioneringer, som i årene efter også har nået internationale medier og business forskeres interesser.

Vi fik et humoristisk indblik i bankens vej fra en bank, som følte sig anderledes, men måske ikke så sådan ud, til en bank som i dag må sige, at være anderledes end Danmarks øvrige banker. 

Du kan se flere billeder fra arrangementer på flickr eller downloade præsentationerne om servicedesign og redesign af Jyske Bank. 

Sofie & Stine