Web 3.0 – et paradigmeskift med forretningsmæssigt fokus på backend
Friday, July 17th, 2009Gennem webevolutionen har der været en tendens til et skifte frem og tilbage mellem backend og frontend. Afhængigt af hvilken, der i perioderne var sværest at duplikere, har vigtigheden af enten algoritmer eller data haft et forretningsmæssigt fokus frem for den anden forårsaget af udbud og efterspørgsel.
Under Web 1.0 dominerede beskyttede programmer og organisationerne med de bedste softwarefunktioner (backend, algoritmer osv.) var styrende, mens selve dataen generelt ikke var i særligt fokus. Dette skyldes sandsynligvis en tankegang dannet i en tid med lidt lagerplads, processerkraft og derved muligheder – samt inden massebrugerens aktivitet på internettet.
Med Web 2.0 skiftede tendenserne og ændrede organisationernes fokus til den anden side af ligningen: data. Open source resulterede i et paradigmeskift væk fra de traditionelle software- og forretningsmodeller, og lukket ”ejerskab” betragtes herefter næsten som et fejltrin i en webproduktion. I denne frontend-periode var fokus på erhvervelsen af data og hvordan disse informationer kunne udnyttes til en kommerciel fordel. Som et resultat opstod mange services, der forsøgte at bevare sin fordel gennem brugertilknytninger og sociale relationer.
For Web 3.0 tegner sig nu endnu et fokusskift, denne gang tilbage til backend og software igen. Modsat i Web 1.0 opfordrer det teknologiske potentiale i det semantiske web til at gøre data både frit tilgængelig og struktureret, hvorved der skabes nye muligheder for anvendelsen. Dette er et paradigmeskift væk fra tankegangene om beskyttelse og ejerskab – karakteristisk for både Web 1.0 og Web 2.0. Med udgangspunkt i Web 2.0s frontend tilbyder den semantisk backend markante forbedringer af eksisterende produkter og services – og medfører således alternative indtjeningsmuligheder i Web 3.0.
Som et pendul svinger tendenserne efter Web 3.0 således frem mod Web 4.0 og peger på frontend igen. Der eksisterer endnu en masse teorier og bud på et kommende Web 4.0, hvilket gør emnet til et helt kapitel for sig. Det vil derfor blive behandlet i et separat blogindlæg, der tegner tendenser og fremtidsforudsigelser for næste årti i webudviklingen.
Nye brugstendenser medfører nye markedsvilkår
Med de sociale egenskaber introduceret i Web 2.0 ændrede peer-produktionen på eksisterende markedsvilkår og forretningsmodeller for Web 1.0. Blogs, chat-rum, wikis, søgemaskiner, auktioner, reklamer, P2P download og personlig transmittering repræsenterede nye måder at underholde, kommunikere og interagere på internettet. I hvert tilfælde bliver den traditionelle passive køber af redaktionelt stof og reklamevarer til en aktiv, deltagende rolle i værdiskabelsen. Som en uundgåelig følge, trues de traditionelle måder at drive forretning online.
For de virksomheder, der tilpassede sig de skiftende tendenser (udnyttelse af Web 2.0’s masse-samarbejde), medførte det nye enorme forretningspotentialer. For individer og små producenter opstod der ligeledes en ny forretningsæra ikke tidligere set. Brugerne blev selv en del af økonomien – et enormt globalt netværk af specialiserede producenter af viden, der deler og udveksler services for underholdning, livsnødvendigheder og læring. Dette beskriver den magt almindelige mennesker som forbruger, medarbejder, online-communitymedlem etc. i dag besidder for at skabe innovation og ny værdi på det globale marked.
Et nyt økonomisk demokrati opstår med Web 2.0, hvor vi alle har en ledende rolle. Det tager udgangspunkt i at være åben overfor omverden, skabe innovation i sammenspil (særligt med kunderne) og dele tidligere beskyttet ressourcer (som f.eks. data, viden og ekspertise). Således opstod nye forretningsmodeller i overgange fra Web 1.0 til Web 2.0, hvorved mange af reglerne for konkurrence krævede en omskrivning. For Web 3.0 stiller de nye tekniske muligheder og vilkår for værdiskabelse at krav til revurdering eller tilpasning af traditionelle forretningsmodeller for webindustrien.
Traditionel reklameindtjening udfases
Indtægtskilden for mange kommercielle sites i Web 1.0 og Web 2.0 har gennemgående bygget på en generel webforretningsmodel: Ved at forøge trafikken på et website, forøges tilsvarende indtægten fra reklame. Den blandede indholdsgenerering i Web 2.0 har dog haft negative indflydelse på værdien: ”Most rely on display advertising - a.k.a. banners - to make money. But marketers have cooled to display ads on the web, and they’re especially skeptical of such advertising on social-networking sites.” [fra artiklen Web 2.0 is so over. Welcome to Web 3.0].
Web 2.0’s brugergenerede indhold skaber så mange websider med varierende sidevisninger, at der ikke længere kan forlanges samme pris som f.eks. på portaler. Eksempelvis kan Yahoo!s nyhedssite taksere ca. 30 gange mere for en bannerreklame end Facebook, sandsynligvis pga. at målgruppen er mere specificeret og visningen af den enkelte reklame højere. Hvis en bannerreklame eksisterer på 1.000 websider, vil i gennemsnit mellem to og fem klikke på banneret for at lære mere. Dertil kommer, at disse to-fem ikke partout resulterer i salg.
Med mindre eksisterende produkter og forretningsmodeller tilpasser sig egenskaberne til de kommende webtendenser, risikerer de at låse sig fast og lide samme skæbne som under dot-com krisen i Web 1.0. Reklamebannerne er et eksempel på, at eksisterende forretningsmodeller risikerer at miste sin værdi, når teknologien og brugerne ændre på virksomhedernes omverden.
To primære tendenser for Web 3.0 peger mod: dels at udnytte den fulde styrke af digital globaliseringen og dels servicering af kunderne én til én gennem personalisering. Læs meget mere om disse tendenser i kommende blogindlæg - så hold dig tæt.











