Når LinkedIn er mit professionelle CV og Facebook mit sociale CV – hvad er det så lige, at Twitter kan og skal? 

Twitter ligger sig i strømmen af web 2.0 værktøjer, der gør det nemmere for mig, at følge med i….ja, følge med i hvad? For et interessant spørgsmål er, om Twitter primært er et socialt værktøj, hvor man kan følge tweets fra sine venner og andre interessante personer (en slags Facebook på speed) - eller om det er et fagligt værktøj, man kan bruge i sit arbejde fx opsnuse interessante trends om kommunikation og medier og følge nyheder mens de sker mm.

Tesen om selviscenesættelse som den primære motovation for at deltage i sociale medier gælder begge veje og svaret afhænger af, hvem man spørger – og selvfølgelig hvem man regner med befinder sig i den anden ende af tweetet. Derfor laver vi en lille uformel rundspørge her på bloggen:

Hvordan bruger du primært Twitter? Socialt eller fagligt?

twitter.com/Huusom

Egentlig er idéen rigtig god. At skabe en fælles offentlig model for portaler, så man på en nem og smidig måde kan dele data og viden.

Og det er lige netop sådan én, Den Digitale Taskforce står i spidsen for. Modellen hedder “Den Fællesoffentlige Integrationsmodel for Borgerportalen og Virksomhedsportalen“ eller OIM. Med OIM skal det være muligt “at støtte udviklingen af de portaler ved at fastlægge principper og retningslinjer for integration af myndighedernes portalservices i de to portaler “ – og hvem vil ikke gerne det?

I forbindelse med arbejdet er der oprettet en styregruppe, der skal varetage front-end kodningerne af disse fællesoffentlige projekter. Gruppen går under navnet OIMCSS-styregruppen og består af en række repræsentanter fra borger.dk, Den Digitale Taskforce, SKAT og virk.dk, og de har sat sig sammen for at udarbejde nogle regler og retningslinjer omkring strukturering og navngivning af klasser.

Illustration fra OIM CSS-Klassemodel

Ud af det er der kommet et tolv sider langt dokument, “OIM CSS-klassemodel”, og det interessante ved dokumentet er, at det går videre end blot at opstille regler for navngivning af klasser ““ det beskriver også portalens designmæssige struktur. Dokumentet starter med at opdele skærmens bredde i hele, halve, kvarte og tolvtedele. Og det er ikke blot skræmen, der deles i kolonner af disse størrelser ““ alle elementer beskrives ligeledes ud fra dette.

Igen en nobel idé, hvis det altså ikke lige var, fordi vi arbejder med designere og informationsarkitekter, som mener, at verden, eller i hvert fald websider, ikke bare kan deles op i hele, halve, kvarte og tolvtedele. I 1508 har vi altid arbejdet med design og struktur som en integreret del at websitet som ikke bare kan lægges hen over et teknisk skelet, som jo mere eller mindre er tanken bag OIM.

Kan det lade sig gøre at lave et sådant site? Rent teknisk – sagtens. Kan det lade sig gøre at lave sådan et site med de samme høje design- og IA-standarder, som vi er vant til i 1508? Svært at sige. Det er i hvert fald en udfordring, for implementeringen af klassemodellen vil ikke kun have en indflydelse på hvordan vi koder vores sites, men også på det visuelle udtryk og placeringen af de enkelte indholdselementer i forhold til hinanden. Endvidere skal man tage højde for at portal delen af siden skal kunne fungere uden vores specifikke styles, baggrunde, fonte etc. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så må designerne og informationsarkitekterne på banen med gode argumenter og forslag til, hvordan man så standardiserer tingene, så vi ikke bare melder os ud af processen ““ men sørger for at sætte vores præg og lave portalservices, der kan integreres på tværs af sites, og som stadig har samme høje design- og strukturmæssige kvaliteter, som vi er vant til i 1508.

Læs mere om OIM på http://modernisering.dk/da/projekter/faellesoff_integrationsmodel/ og download dokumentet på http://oim.modernisering.dk/filer/OIM-CSS-klasser-v1.pdf

Nu ved du hvad OIM er og hvis du ikke hvad OMG er, som overskriften indledes med, så betyder det bare “Oh My God”, for måske er en invokation af de højre magter hvad der skal til for at få det hele til at gå op i en højre smukkere enhed der holder kant.

Når man bare har lyst til at tegne, er det rart at have nogle at dele det med :)

Twiddla.com er et virtuelt whiteboard, hvor du kan mødes med samarbejdspartnere, kunder eller venner uanset hvor i verden de befinder sig. Kommentér websites ved at tegne og skrive direkte på dem – eller brug et af værktøjerne til at konstruere en side fra bunden i fællesskab. Det er også muligt at embedde og afvikle widgets/html direkte på siden.

Det er ikke en ubetinget god brugeroplevelse, men det er super simpelt, og man kan komme i gang uden at oprette sig eller downloade noget (prøv en åben session i “The Sandbox“). Det virker dog til at der nogle bugs med widgets – jeg forsøgte fx at embedde en youtube video, der fyldte det meste af siden.  Mest af alt blev jeg forelsket i deres super kække feature list.

Enjoy!

• Nu hvor vi er i gang med gratis online tools, der ikke kræver download, så tjek også lige: Pixlr.com: Et online billedredigeringsprogram ala Photoshop Lovely charts: Lav flowcharts, wireframes, diagrammer, sitemaps osv.  Keeping it simple!

Tøv ikke med at dele et link med os andre :)

Aaahhh…. man kan undre sig over, hvordan man nogensinde har

kunnet undvære den: Online pejsen (se den i fuldskærm og husk lyd)

Tak til Sebastian :)

Målet med årets New Media Days var at “guide deltageren i udviklingen indenfor nye medier”. Overordnet må jeg sige, at konferencen kun i nogen grad levede op til denne målsætning. Mange af de indlæg jeg overværede, gennem den to dage lange konference, skuede lidt for meget bagud og havde mere fokus på status quo end den fremtidige udvikling (hvorfor er vi hvor vi er i dag? og hvordan kom vi her til?). Men i sig selv er New Media Days konceptet stærkt ““ det fungerer rigtigt godt som et fælles rum for inspiration og networking. Lyspunkterne er mange – særligt når man pludselig finder sig selv i en teoretisk diskussion om danske virksomheders åben/lukkethed i forhold til brugerinvolvering og markedsføring samt profitering af web 2.0. Jeg har fremhævet tre oplæg, der på den ene eller anden måde skilte sig ud fra mængden på årets konference.

‘We feel fine’ Det første oplæg jeg vil nævne er Jonathan Harris  der har udviklet konceptet: We feel fine  ““ en løbende on-line visualisering af klodens humør. Princippet bag We Feel Fine er, at et stykke software hele tiden scanner blogposts over hele kloden for sætninger, der inkluderer følgende ordlyd: “™I feel “™ og “™I am feeling “™. Programmet henter hele sætningen og får således også værdiladningen i sætningen fx sad, fine, happy etc.. Disse værdiladede ord samles i en database og visualiseres på forskellig måde. Ideen er sjov og konceptet omkring visualiseringen helt fantastisk ““ tænk at rå-data kan gøres så indbydende ““ men tjek det selv ud.

Et andet indslag jeg vil fremhæve var et nyt tiltag på konferencen inspireret af den japanske oplægsform: Pecha Kucha , hvor oplægsholderne fik 20 slides af hvert 20 s varighed og dermed samlet 6 min og 40 s. til at komme rundt om deres pointer. En formidlingstilgang der kan tiltale i en verden, hvor enkelt, kort og præcis formidling ofte er en mangelvare. Emnet for oplægget var unge og mediebrug, hvor seks oplægsholdere, i spændet fra den unge teenager selv, over ungdomsforskeren til reklamemanden, gav deres bud på hvordan medierne bruges i dag og i fremtiden samt hvorfor.

Branded Engagement Morten Remmer fra bureauet Relate konkretiserede og eksemplificerede begrebet “™branded engagement”™ i en on-line virkelighed. I sig selv er bevæggrunden for at arbejde med begrebet, at man som virksomhed vil knytte sine brugere/kunder tættere til sig ved at skabe et fx on-line oplevelsesrum, hvor de selv bidrager til udvikling og indhold. Dette ud fra en betragtning om en form for “™spill-over”™ brandingeffekt og i sidste ende noget der kan ses på bundlinjen (enten via salg eller reklameindtægter). Eksempelvis kan nævnes on-line brandede experiences eller communities som Nike Plus  og Endomondo.com . Som eksemplerne viser, er der nogle typer af ‘branded engagement’ der ligger lige til højrebenet ““ det er ofte emner af kulturel karakter eller mere nicheorienterede emner med en iboende tradition for, at folk diskuterer og involverer sig  – fx sport og hobbys, design, musik, kunst, film mm. Det gør udfordringen desto større i forhold til andre produktområder som FMCG og services indenfor fx bank og forsikring. Udfordringer er der nok af, fx den måde virksomheder i dag er organiseret i forhold til traditionel en-vejs kommunikation på nettet samt i tanken om, at afgive kontrol og lade brugerne/kunderne komme helt ind til kernen af ens brand. En yderligere pointe er, at den måde ‘branded engagement’ ofte bruges på i dag, er baseret på, at brugerne kommer til dig i stedet for, at skabe oplevelsesrummet der hvor brugerne er (fx via embedded communities).

Web 2.0 dagene er snart ovre spår kloge IT-guruer og vil inden længe blive afløst af en ny generation web innovation, som vi allerede oplever i de fremadrettede løsninger, som begynder at se dagens lys.

Men inden Web 2.0 er fuldstændig gammeldags og bliver alt for outdatet. Inden der bliver rømmet ved møderne, når ens begejstring fortsat ikke kan styres, hvis Flickr, Wikipedia, YouTube eller del.icio.us kommer på banen.

Ja, så gense dette klip, som lige har fejret et års jubilæum – og nu snart kan arkiveres…. Når innovationen med det semantiske web eller webben med sin kunstige intelligens gør sit indtog, som nogle tror bliver det nye Web 3.0. Hvad end det så lige præcis er – men spændende lyder det.

Hvad tror du prisen for ét klik på et af de tre sponsorerede links i toppen af resultlisten er?

Ca. 16 kr. pr. klik. (Derfor skyder jeg på, at Google får et pænt billion-$ overskud, når årets resultat afrundes på torsdag, med regnskabet for Q4),

Og det kan tydeligvis betale sig at annoncere- ellers betalte TDC nok ikke 16 kr. pr. klik, når de alligevel ligger nr. 2 på den ikke-betalte resultatliste… 

Denne servicemeddelelse annoncerer ligeledes 1508s indtog, som rådgiver inden for Google Adwords.

What happens when the audience or users starts co-constructing your marketing-messages? How can you control it ““ or is it even desirable to be able to control it? These key-questions were posed at this year”™s New Media Days in Copenhagen.

“œThe users have become the producers of our time”. This was stated by Peter Hirshberg in the opening act at this year”™s New Media Days. In a web 2.0 environment this has grand consequences for the way we think brands and advertising which Hirshberg illustrated through various examples. When users/consumers think of themselves, as public figures with an audience who contribute to current debates and stories, participation and engagement will be one of the main concerns for marketers trying to convey a certain message to an audience.

This focus on participation and co-construction is not new and has been part of Communication Theory for many years. The traditional “˜needle-theory”™ perception of communication was abandoned long time ago. What has really changed during the last 3 years is the media environment. The web 2.0 has changed the conditions for participation and co-constuction”“ and hence the consequences for the brands which are trying to communicate.

In a web 2.0 environment the rules for brands and marketing are.. that there aren”™t´ that many rules. The perception that marketers can, in some way or another, try to control communication is out-dated. Off course this makes the targeting of any communication message complex. Now more than ever it is open to scrutiny and debate across the world.

If the premise is lack of control the only thing you can do is try to navigate strategically in this complex environment. First of all you need to be aware of the social and cultural mechanisms that underlies this form of network. As pointed out by Shawn Gold, Head of Content and Marketing at MySpace, there are three basic interconnected mechanisms one has to be aware of:

1. Self-expression
2. Connection
3. Discovery

These three mechanisms form what he calls the DNA of the MySpace Generation. Self-expression is related to the fact that media plays a great part in identity production where privacy is not an issue and opportunity is connected to revealing information about one self. Connection is everything ““ being connected to friends and peers is a major part of navigating through the information stream, and making choices. It is also related to the fact that everyone is a distributor of content, meanings and lifestyle. Discovery is part of a basic drive to seek out and reveal new things and then distribute it to others.

The consequences are that you need to address these mechanisms in order to try to succeed in communicating in this environment. You need to seek out the basic premises for engaging the targeted audience in your project (and thereby your communication). What sense of belonging does this create? What kind of appreciation and recognition will participants receive? How can this enhance self-expression? Does this provide access to the right places? How can one act? Etc.

With this in mind you can set out to create the right tools, as vehicles for the targeted audience own content ““ making them a part of the communication and message construction as well as distributors. There is off course no guarantee for a huge viral marketing campaign success, but if you look at it in a kind of beta-cultural way, you must see how people react and then refine your project accordingly ““often several times.

Line Huusom, 1508 A/S

Yesterday we launched yet another website to be proud of – and this time it’s our very own!

For several months we have been wishing and working on a website that shows 1508 in a more visual and comprehensive way. Have a visit on the site and go on a journey into our past and present to get to know the true story of 1508.

We would love to hear your opinion about the site.  

The graf above (Google Analytics - great software) points out an interesting shift in web navigation of today. The 28,87 % is the share of users landing directly on the Home Page of a Danish Trade Union. This means that 71,23% of all users on this Trade Union website skips the homepage and goes directly to sub pages of the site. Earlier on the share of users entering a site through the home page was much greater than today. One of the main factors in this change is the upcoming of search engines such as Google. Now people search for content and is directed to the relevant page immediately.  So why am I writing about this? Why is this interesting? Because this change in user behaviour should change the way we design for web.

Web Navigation 2.0, as I so webish called it in the headline, means that the need for navigational instruments and overview possibilities on sub pages is about to be redefined. I say this because users for the time being have no clue about the total content of a site when entering via a sub page. Besides what information they can get from the global navigation, content navigation and the sub page itself, there isn’t much overview. So I predict that related information, and visualisation of site content is going to be something we will hear a lot more about in the years to come. Agree?

PS. I just found this great example: Apples new homepage. Take a look to the left of the Leopard-box. A great way to offer tons of information in very little space. Try to imagine news, calendar, hot products and vacant jobs on a corporate website in this form. Cool hhm?