1508 søger ny kollega!

Sitecore udvikler til support og videreudvikling
Vi søger en kompetent Sitecore-udvikler til at supportere og videreudvikle nogle af Danmarks største og mest ambitiøse webløsninger.

Læs mere om stillingen.

Interesseret? Send en ansøgning til job@1508.dk. Du er meget velkommen til at sende opslaget videre i dit netværk, hvis du kender nogen, som kunne være interesserede.

I en tid hvor enhver kriseramt mediekonsulent synes at råbe “SOCIALE MEDIER! SOCIALE MEDIER!” til alle der gider lytte, er det velgørende når en skeptiker melder sig på banen.

Sociale medier. Selvfølgelig er de kommet for at blive. Dialogen mellem brugere - og mellem bruger og virksomhed.

Med et håndfast farvel til den velopdragne, passive og autoritetstro menigmand foran Danmarks Radios OBS-indslag, og et “Yo dér!” til den rastløse teenager mellem 12 og 64, der til stadighed vil have relevante og anvendelige værktøjer til sin fortløbende identitetsdannelse. Som er tilstede online 24/7 og indgår i fællesskaber, meningsudvekslinger og snartsagt aldrig slipper tastaturet.

Nyt verdensbillede?
Jo tak, verden har ganske rigtigt ændret sig siden 1950’erne, og hvis nogen skulle have overset det, gør de da klogt i at tilegne sig det “nye” kommunikationsmindset.

Det er der rigtig mange, - gentager - rigtig mange sociale mediekonsulenter, der har skrevet om på nettet. Og man skal ikke særlig langt ned i Googles søgeresultater for “sociale medier” før man bliver pænt rundtosset. Klogere bliver man imidlertid sjældent.

De selvbestaltede medieeksperter kan nemlig fint blive enige om, at det handler om brugeren og ikke om virksomheden. Om at lytte, samtale, inddrage og bladi bladi blah.

Velgørende skeptiker
Men de kommer ofte til kort, når de skal blive konkrete. Jo, tak: Facebook, blogs, RSS-feeds og Twitter. Fantastiske værktøjer og medrivende medietjenester. Men til ethvert formål og til enhver tid?

Nej, synes den amerikanske mediekonsulent Blair Ens at sige, nej, nej, nej.

I artiklen “Confessing my social media sins” kaster han et kritisk blik på den smådogmatiske måde, som især konsulenter har det med at ture frem med, når det kommer til corporate brugen af sociale medier. Han tager fornuftigt nok udgangspunkt i sine egne online vaner fremfor de mange forkromede must-haves, som hans branche er så leveringsdygtig i.

Ens bruger fx aldrig selv RSS-feeds. “We have a finite capacity to percieve, and the more we let in, the more dulled we become”, som han skriver: “Nobody gets a steady stream into my brain. Nobody”.

Om den meget udbredte “konversations-metafor”, som ofte bruges til at indkredse kommunikationssituationen online har Ens en tilsvarende opfattelse: “I like that life, work, learning is now one big conversation, but sometimes I don’t want to converse. I value perspectives that make me think and force me to re-examine my own perspective”, skriver han, “but I’ve noticed that the bigger a conversation gets, the dumber it becomes”.

Broadcast will be broadcast
Herpå hylder Ens en privat blogger, der ganske uhørt for bloggosfæren ikke tillader kommentarer på sin blog. Modig mand, ham bloggeren!

Ens antyder endvidere et paradoks ved Twitter-kulturen, som går på, at vi snarere end at følge og lytte til hinanden bruger Twitter som private broadcast-platforme.

At vi dybest set ikke gider følge nogen, men til gengæld forestiller os, at alle læser med, når vi kvidrer om morgenens blødkogte æg. Holder den antagelse? Jeg er ikke sikker. Men den er i hvert fald en omtanke værd.

Bryd reglerne – og bryd så reglerne
Pointen er, at vi ikke skal erstatte ét forældet kommunikationsdogme med et andet. At virksomheder ikke nødvendigvis bør være til stede hvor som helst, når som helst – med mindre det giver mening. Med andre ord: Sociale medier er ikke en undskyldning for at stoppe med at tænke.

For selvfølgelig skal corporate kommunikation tage udgangspunkt i brugerne. Men hvis man som afsender mærker efter, hvad man selv tænder på, brænder for eller går kold over - så er der en god sandsynlighed for, at andre har det på samme måde.

Social Medieopsang
Midt i landskabet af uforpligtende kvidrende, sociale medietenorer tror jeg vi har fundet vores egen mediekonsulenternes “C.V. Jørgensen”. Som kan stikke en kæp i hjulet på de til tider lidt for smarte, lidt for selvtilfredse, lidt for hurtige konsulentcykler. Nej, hvor dejligt.

For hvor bliver brancher og vidensfelter bare 100 gange mere spændende, når man tillader sig selv at stoppe op og overveje, om de mange meninger om dette eller hint har noget på sig – eller om det bare er online luft.

Dansk Design Center åbner 25. september en udstilling under parolen ‘Smart Use of Energy’. Som titlen indikerer, så handler udstillingen om nye energiformer, og om hvordan vi får gjort vores adfærd mere klimavenling.

Som led i udstillingen har centret givet fire designbureauer en udfordring: Kan I på 24 timer udvikle designløsninger, der får danskere til at vælge el-biler og elske vindmøller?

Jo tak, det lyder spændende sagde vi her i 1508 og tog handsken op sammen med vores gode kolleger i DesignIt, Harrit-Sørensen og Goodmorning Technology. Vores fælles indsats skal være en del af udstillingen, og de rammer vi har fået er begrænset til fire A0-boards samt en video fra processen.

Vores udgangspunkt for opgaven var nogle design-spørgsmål formuleret af en række klima-kloge personer med Connie Hedegaard i spidsen, som på en workshop havde arbejdet med elbiler, vindmølleenergi og brugeradfærd.

Lad det være sagt med det samme. 24 timer er forbandet kort tid at nå gennem analyse, strategisk afklaring, konceptudvikling, prototyping og eksekvering. Men hold op det er sjovt at bringe sin proces ind i en så ekstrem ramme, og det udfordrer i den grad både processer, metoder og leverancer.

Vi samlede et tværfagligt team og fik repræsenteret kompetencer som spænder fra etnologi over interaktionsdesign til servicedesign. Og så gik det ellers over stok og sten med et væld af iterationer ud fra formen afklaring-idéudvikling-prototyping.

Med uret tikkende i baggrunden blev mange både gode og mindre gode ideer valg bort, da vi havde besluttet at ekskvere på et enkelt koncept og ikke bare vise mangfoldigheden af ideer. Vores bærende idé kom til at hedde ‘NemBil’.

NemBil er et servicekoncept, der vender op og ned på de grundlæggende præmisser for et bilkøb. Du køber ikke en bil, du køber en service. Men det er stadig din bil. Med NemBil imødekommer vi de mange spørgsmål, som skaber utryghed i forhold til køb af elbiler: Kan den køre langt nok på en ladning? Er teknologien moden? Er det ikke ret dyrt? Hvad får man får en brugt elbil? osv.

Men besøg DDC fra den 25.9. og vurdér selv, om du er parat til en NemBil.

But why.

Hele projektet er fra starten dødsdømt, fuldstændig som second life var det.

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=24778013&fbs

Jeg vil tillade mig at citere min tidligere kollega Jakob Kahlen:

“Please, brug nu jeres marketingkroner på at skabe værdi for jeres virkelige kunder på jeres rigtige websites i stedet for at kaste penge efter fancy proprietære projekter.”

Den spændende 3d verden er afprøvet, og en 3d-verden uden mål og indhold for brugeren er på pågældende tidspunkt fuldtændig ubrugelig.

Gennem webevolutionen har der været en tendens til et skifte frem og tilbage mellem backend og frontend. Afhængigt af hvilken, der i perioderne var sværest at duplikere, har vigtigheden af enten algoritmer eller data haft et forretningsmæssigt fokus frem for den anden forårsaget af udbud og efterspørgsel.

Webhistorien

Under Web 1.0 dominerede beskyttede programmer og organisationerne med de bedste softwarefunktioner (backend, algoritmer osv.) var styrende, mens selve dataen generelt ikke var i særligt fokus. Dette skyldes sandsynligvis en tankegang dannet i en tid med lidt lagerplads, processerkraft og derved muligheder – samt inden massebrugerens aktivitet på internettet.

Med Web 2.0 skiftede tendenserne og ændrede organisationernes fokus til den anden side af ligningen: data. Open source resulterede i et paradigmeskift væk fra de traditionelle software- og forretningsmodeller, og lukket ”ejerskab” betragtes herefter næsten som et fejltrin i en webproduktion. I denne frontend-periode var fokus på erhvervelsen af data og hvordan disse informationer kunne udnyttes til en kommerciel fordel. Som et resultat opstod mange services, der forsøgte at bevare sin fordel gennem brugertilknytninger og sociale relationer.

For Web 3.0 tegner sig nu endnu et fokusskift, denne gang tilbage til backend og software igen. Modsat i Web 1.0 opfordrer det teknologiske potentiale i det semantiske web til at gøre data både frit tilgængelig og struktureret, hvorved der skabes nye muligheder for anvendelsen. Dette er et paradigmeskift væk fra tankegangene om beskyttelse og ejerskab – karakteristisk for både Web 1.0 og Web 2.0. Med udgangspunkt i Web 2.0s frontend tilbyder den semantisk backend markante forbedringer af eksisterende produkter og services – og medfører således alternative indtjeningsmuligheder i Web 3.0.

Som et pendul svinger tendenserne efter Web 3.0 således frem mod Web 4.0 og peger på frontend igen. Der eksisterer endnu en masse teorier og bud på et kommende Web 4.0, hvilket gør emnet til et helt kapitel for sig. Det vil derfor blive behandlet i et separat blogindlæg, der tegner tendenser og fremtidsforudsigelser for næste årti i webudviklingen.

Nye brugstendenser medfører nye markedsvilkår

Med de sociale egenskaber introduceret i Web 2.0 ændrede peer-produktionen på eksisterende markedsvilkår og forretningsmodeller for Web 1.0. Blogs, chat-rum, wikis, søgemaskiner, auktioner, reklamer, P2P download og personlig transmittering repræsenterede nye måder at underholde, kommunikere og interagere på internettet. I hvert tilfælde bliver den traditionelle passive køber af redaktionelt stof og reklamevarer til en aktiv, deltagende rolle i værdiskabelsen. Som en uundgåelig følge, trues de traditionelle måder at drive forretning online.

For de virksomheder, der tilpassede sig de skiftende tendenser (udnyttelse af Web 2.0’s masse-samarbejde), medførte det nye enorme forretningspotentialer. For individer og små producenter opstod der ligeledes en ny forretningsæra ikke tidligere set. Brugerne blev selv en del af økonomien – et enormt globalt netværk af specialiserede producenter af viden, der deler og udveksler services for underholdning, livsnødvendigheder og læring. Dette beskriver den magt almindelige mennesker som forbruger, medarbejder, online-communitymedlem etc. i dag besidder for at skabe innovation og ny værdi på det globale marked.

Et nyt økonomisk demokrati opstår med Web 2.0, hvor vi alle har en ledende rolle. Det tager udgangspunkt i at være åben overfor omverden, skabe innovation i sammenspil (særligt med kunderne) og dele tidligere beskyttet ressourcer (som f.eks. data, viden og ekspertise). Således opstod nye forretningsmodeller i overgange fra Web 1.0 til Web 2.0, hvorved mange af reglerne for konkurrence krævede en omskrivning. For Web 3.0 stiller de nye tekniske muligheder og vilkår for værdiskabelse at krav til revurdering eller tilpasning af traditionelle forretningsmodeller for webindustrien.

Traditionel reklameindtjening udfases

Indtægtskilden for mange kommercielle sites i Web 1.0 og Web 2.0 har gennemgående bygget på en generel webforretningsmodel: Ved at forøge trafikken på et website, forøges tilsvarende indtægten fra reklame. Den blandede indholdsgenerering i Web 2.0 har dog haft negative indflydelse på værdien: ”Most rely on display advertising - a.k.a. banners - to make money. But marketers have cooled to display ads on the web, and they’re especially skeptical of such advertising on social-networking sites.” [fra artiklen Web 2.0 is so over. Welcome to Web 3.0].

Web 2.0’s brugergenerede indhold skaber så mange websider med varierende sidevisninger, at der ikke længere kan forlanges samme pris som f.eks. på portaler. Eksempelvis kan Yahoo!s nyhedssite taksere ca. 30 gange mere for en bannerreklame end Facebook, sandsynligvis pga. at målgruppen er mere specificeret og visningen af den enkelte reklame højere. Hvis en bannerreklame eksisterer på 1.000 websider, vil i gennemsnit mellem to og fem klikke på banneret for at lære mere. Dertil kommer, at disse to-fem ikke partout resulterer i salg.

Med mindre eksisterende produkter og forretningsmodeller tilpasser sig egenskaberne til de kommende webtendenser, risikerer de at låse sig fast og lide samme skæbne som under dot-com krisen i Web 1.0. Reklamebannerne er et eksempel på, at eksisterende forretningsmodeller risikerer at miste sin værdi, når teknologien og brugerne ændre på virksomhedernes omverden.

To primære tendenser for Web 3.0 peger mod: dels at udnytte den fulde styrke af digital globaliseringen og dels servicering af kunderne én til én gennem personalisering. Læs meget mere om disse tendenser i kommende blogindlæg - så hold dig tæt.

1508 søger nye kollegaer!

Danmarks bedste Sitecore udvikler
Vi søger Danmarks bedste Sitecore udvikler med mange års Sitecore erfaring. Du skal være fagligt ansvarlig for 1508s Site-core udvikling og være med til at udvikle Danmarks mest ambitiøse digitale løsninger og webapplikationer sammen med vores højt kvalificerede og dygtige udviklingsafdeling.

Læs mere om stillingen.

Dejlig madmor
Kan du bage småkager, klargøre frokost - og har du lyst til at forkæle 55 kollegaer? Vi søger en serviceorienteret og udadvendt madmor, som kan styre vores kantine 20 timer om ugen.  

Læs mere om stillingen.

Interesseret? Send en ansøgning til job@1508.dk. Du er meget velkommen til at sende opslaget videre i dit netværk, hvis du kender nogen, som kunne være interesserede.

Grønlænderne kalder det Projekt Bedre Borgerservice. Fire 1508′ere er sendt til verdens største ø, for at afdække hvordan offentlig borgerservice kan digitaliseres. Det er i sig selv en udfording, når afstanden mellem myndighed og borger tælles i tusinder af kilometer.

Siden introduktionen af et World Wide Web tilbage i 1989 har mængden af tilgængelig information på internettet steget hastigt. Denne tendens skyldes primært udviklingen af de brugercentrerede webservices, der opstod under fællesbetegnelsen Web 2.0. Funktionaliteter for upload af tekst, billeder, video og lyd gjorde alle brugere med adgang til en internetopkobling samt webbrowser i stand til at agere redaktør og deltage i genereringen af indhold.

I dag tegnes efterhånden en kurve for informationsmængden, der sætter de eksisterende søgeværktøjer ude af stand til tilfredsstillende at sortere i denne voksende mængde af tilbud. Dette skyldes især, at browseren ikke kender dig og dine behov, men blot præsenterer et resultat på baggrund af søgning efter nøgleord. Effektiviteten af søgning efter informationer på nettet og produktiviteten for brugerne, spås fremover en nedgang pga. det stigende sorteringsarbejde frem til den relevante information. Lad os tage et eksempel:

Forestil dig at du skal på en klassisk date med biograftur og efterfølgende middag. Du er i humør til en komedie og italiensk mad. Du åbner en webbrowser og benytter Google til at søge efter oplysninger om film og restauranter. Du vil gerne vide, hvilke film der spiller i biografer i nærheden af dig, så du bruge lidt tid på at besøge forskellige biografhjemmesider og læse korte beskrivelser af de enkelte film, inden du foretager dit valg. Desuden ønsker du at se, hvilke italienske restauranter, der ligger tæt på hver af disse biografer, samt læse nogle kundeanmeldelser for restauranterne. I alt skal du sortere i en lang liste af søgeresultater og besøger en stribe websteder, før du er klar til at gå ud af døren.

Information vs. produktivitet

I dag er vi således ved at nå til et informationsmæssigt mætningspunkt, der skaber behov for en ny strukturering og repræsentation af information. Opgaver som søgningen efter film og restauranter skal gøres meget hurtigere, nemmere og mere målrettet for den enkelte bruger. Dette begrunder et generationsskift i webudviklingen og overgangen til nyt stadie – Web 3.0.

Web 1.0 havde fokus på at få folk og virksomheder online. Web 2.0s ”Social Web” fokuserede på at skabe forbindelser og relationer mellem mennesker online. Web 3.0 vil fokusere på det ”Semantiske Web”, der medfører nye og mere intelligente måder at præsentere og koble viden online. I eksemplet ovenfor vil du, i stedet for adskillige søgninger og hjemmesidebesøg, blot kunne skrive din forespørgsel i browseren, hvorefter World Wide Web gøre resten. Inden en date skriver man blot: ”Jeg ønsker at se en sjov film og derefter spise på en god italiensk restaurant tæt på min bolig. Hvad er mine muligheder?” Browseren vil analysere din forespørgsel, søge på internettet efter alle relevante svarmuligheder og derefter organisere resultaterne for dig ud fra relevans – udelukkende med udgangspunkt i dig og din profil.

Kontekstbaseret søgning

En browser i Web 3.0 vil således fungere som en personlig digital agent. Når du søger på internettet lærer browseren, hvad du er interesseret i og indsamler informationer om f.eks. din økonomiske og sociale situation fra forskellige kilder. Jo mere du bruger internettet, jo mere vil din personlige agent lære om dig og jo mindre specifik behøver du være i din søgning. I sidste ende vil agenten selv kunne registrere i din kalender at du skal på date, hvorefter den finder og opstiller relevante tilbud baseret på dine præferencer.

De præsenterede tilbud baseres på baggrund af en samlet brugerprofil af dig, der konstant opdateres, krydsrefereres og er optegnet ved hjælp af de ”digitale fodspor” brugeren sætter. Hver gang man foretager et køb med dankort, browser hjemmesider, lokaliseres via GPS, sender en mail, registreres til en konference og besøger lægen etc., opsamles data og sammensættes til en brugerprofil, der så korrekt som muligt danner et billede af dine konkrete præferencer.

Spørgsmål om overvågning, misbrug og sikkerhed dukker naturligt op som relevante diskussionsemner og problemområder, men som man så det for både Web 1.0 og Web 2.0 vil det altid være muligt at finde løsninger på udfordringerne, så længe fordelene eller behovene er store nok. For 10 år siden havde de færreste af os vel drømt om at ordne vores banksager via internettet og tjekke vores saldo på mobilen. Der arbejdes derfor ihærdigt på at finde løsninger gennem bl.a. udviklingen af nye standarder og metoder – der leder til nye muligheder for forretningsområder og –modeller.

I fremtidens Web 3.0 vil vi opleve et Semantisk Web, som kan vurdere kvaliteten af vores søgninger og svare direkte på de spørgsmål vi stiller. Computerne kommer således til at være aktive og vurderende medspillere. En seriøs samtalepartner så ingen længere behøver trykke på knappen “Jeg prøver lykken” i Google. Med potentialet for Web 3.0 vil du kunne læne dig tilbage og lade den semantiske teknologi gøre arbejdet for dig. En semantisk søgemaskine har forbedret muligheder for at anvende og reagere på de informationer mennesket og computeren udveksler online. Derfor kan søgningen benytte private informationer såsom: antallet i familien, afstanden fra hjem til arbejde, privatøkonomi etc. Webagenten indsamler, analysere og præsentere data for dig på en måde, der gør en sammenligning af mulighederne overskuelig, hurtig og relevant – kun for dig!

Gå-hjem-møde om Web 3.0

I går afholdte vi et gå-hjem-møde hos 1508 om emnet. Gå-hjem-mødet blev streamet live via Bambuser, og du har mulighed for at se optagelserne her. Du kan også se billeder fra arrangementet på Flickr, eller vende tilbage her på 15all, hvor jeg i kommende blogindlæg vil jeg gå mere i dybden med de teknologier og mindsets der skal til, for at Web 3.0 kan blive en realitet. Det er bl.a. et fokus på nye digitale repræsentationer af viden, den tekniske udvikling og webstandarder, samt bud på nye krav til de eksisterende forretningsmodeller.

1508s designteam har den sidste måned haft fokus på typografi, og i fredags kulminerede det i en delicious Typobar med typo lækkerier, spil og hygge på havnen. En skøn eftermiddag med sol i typografiens tegn.

Se billeder fra typo-måneden og fra baren på Flickr.

With various materials and focus on type we spent 1 ½ hours on a Friday afternoon cutting, folding, gluing and building playful typographic shapes.

See more pictures on flickr.